23948sdkhjf

Sygeplejersker under pres gav ekstra beroligende medicin til patienter

Arbejdstilsynet udsteder påbud til Intensivt afsnit på Sjællands Universitetshospital i Køge. "Det har ikke været farligt for patienterne, men vi kan ikke acceptere en tilbagevendende praksis på grund af travlhed," siger vicedirektør.
Sygeplejerskerne og læger har for travlt på intensivt afsnit på Sjællands Universitetshospital, Køge. Det har resulteret i, at patienter har fået ekstra beroligende medicin i pressede perioder. Nu er det stoppet, og arbejdspresset skal sænkes. Det oplyser Region Sjælland i en pressemeddelelse.

Arbejdstilsynet besøgte i april Intensiv afsnit på Sjællands Universitetshospital, Køge.
Under dette besøg fortalte sygeplejerskerne, at de ofte oplever et stort arbejdspres. Det har nu resulteret i et påbud til hospitalet, hvor der kræves tiltag til at mindske arbejdspresset.

Sygeplejerskerne beskriver overfor Arbejdstilsynet, at de i spidsbelastede tidspunkter er nødt til at give en ekstra dosis beroligende medicin til patienterne for at følge med.

"På en intensiv afdeling er det meste arbejde ikke planlagt, og vi kan ikke undgå pressede situationer, stress og akutte begivenheder, når vi kæmper for at redde liv. Der er mange situationer på en intensiv afdeling, hvor man med henblik på patientsikkerheden øge mængden af beroligende medicin. Men det er ikke i orden, hvis det sker på baggrund af travlhed alene, siger vicedirektør, Beth Lilja, Sjællands Universitetshospital, Køge.

Ikke farligt for patienterne

Vicedirektør Beth Lilja understreger, at der ikke gives mere medicin end der lægeligt er ordineret, og at det ikke er farligt for patienterne. Der er tale om en meget kortvarig øgning af beroligende medicin på mellem 10 og 30 minutter, og det udgør ikke nogen risiko for patienten. Men vi kan ikke acceptere, at det er en tilbagevendende praksis på baggrund af travlhed. Vi bestræber os på at efterleve de krav og retningslinjer, der er gældende for patienter indlagt på en intensiv afdeling. Erfaringsmæssigt ved man, at patienten så vidt muligt skal være vågen," siger Beth Lilja og fortsætter:

"Omvendt kan det i en række situationer være nødvendigt at holde en patient sovende. For eksempel for at forhindre respiratorpatienter i at vågne op og trække slangerne fra respiratoren ud, hvilket patienten kan dø af."

Afdelingen får flere ressourcer
Sygehusledelsen sætter nu ind med en række initiativer, der skal afhjælpe arbejdspresset på Intensivafdelingen.
"Vi har allerede nu tilført afdelingen flere hænder. Der bliver en ekstra sygeplejerske, som dagligt kan opfylde skabe og bakker. Så sørger vi også for en ekstra tilkaldevagt, som kan bruges i de tilspidsede situationer som fra tid til anden opstår på afdelingen. På den måde eliminere vi de situationer, hvor sygeplejerskerne har følt, at de var nødt til at øge dosissen af beroligende medicin" siger Beth Lilja.

I den lavpraktiske ende installeres en pappresser, så personalet ikke skal bruge ekstra tid på dette. Man mindsker også forskellige dokumentationsproblemer og indfører ugentlige møder, hvor man kan diskutere arbejdsgange.


Senest 15. november skal hospitalet svare Arbejdstilsynet, og der forventer man, at arbejdspresset er mindsket markant.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094