23948sdkhjf

Håndhygiejne hænger sammen med patientsikkerhed

Travlhed påvirker det infektionshygiejniske niveau på hospitaler i negativ retning og giver dermed øget risiko for hospitalserhvervede infektioner, lyder det fra Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker.
Hos Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker, hvis funktion først og fremmest retter sig mod at forebygge og bekæmpe infektioner, ser man med stor alvor på, hvis der slækkes på hygiejneprincipperne på hospitalerne.

"Når man på dr.dk skriver, at "pressede sygeplejersker i Køge ikke når at vaske hænder", så er der tale om, at der gås på kompromis med patientsikkerheden, idet håndhygiejne uløseligt hænger sammen med patientsikkerhed," skriver Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker i en kommentar til artiklen.

"Det er velbeskrevet i litteraturen, at overbelægning og underbemanding og travlhed er faktorer, der påvirker det infektionshygiejniske niveau på hospitaler i negativ retning og dermed giver øget risiko for hospitalserhvervede infektioner. Der kan være akutte situationer, hvor andre hensyn til patienten gør, at hygiejneprincipperne i øjeblikket tilsidesættes, men som udgangspunkt giver det ikke mening at tale om, at man tilsidesætter håndhygiejnen for at tilgodese patientsikkerheden."

Uanset om man er indlagt på intensiv afdeling eller på en fødeafdeling, skal man kunne være tryg ved at personalet gør alt for, at man ikke i tilgift til det man er indlagt for, også får en potentiel alvorlig infektion, og den vigtigste metode til dette er nu engang håndhygiejne, lyder det fra Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094