23948sdkhjf

Projekt skal skabe genoptræning i verdensklasse

Nyt behandlingscenter i Glostrup skal skabe rammerne for den bedste pleje, 125 sengestuer, behandling og rehabilitering af patienter med rygmarvsskader og komplekse hjerneskader.
Et rådgiver- og arkitekthold bestående af Aart architects, Nordic Office of Architecture, Marianne Levinsen Landskab, Buro Happold, Hospitalitet og Harde Larsen Rådgivende Ingeniører vinder konkurrencen om det nye neurorehabiliteringshus i Glostrup vest for København.

”Behandlingscentret har en økonomisk ramme på 714 millioner kroner, og skal fra 2020 skabe rammerne for den bedste pleje, 125 sengestuer, behandling og rehabilitering af patienter med rygmarvsskader og komplekse hjerneskader fra hele Østdanmark”, skriver Arkitektforeningen, der har leveret konkurrencerådgivningen.

Arkitektur der heler

”Projektet skal roses for sine stærke arkitektoniske kvaliteter i relation til ønskerne for helende arkitektur. Disponeringen af bygningsanlægget med små dybder og megen dagslysadgang giver store dagslysmæssige kvaliteter, lyder det fra Region Hovedstaden i dommerbetænkningen.

Formålet er at samle hovedstadens neurorehabilitering på ét sted samt give patienterne bedre pladsforhold og optimale vilkår for deres genoptræning.

Nybyggeriet omfatter i alt ca. 25.000 kvm inklusiv en forbindelse til det eksisterende Glostrup Hospital.

God plads til genoptræning

Det nye neurorehabiliteringshus får 125 rummelige patientstuer med plads til pårørende. Derudover skal huset indeholde en række træningsfaciliteter med avanceret rehabiliteringsteknologi, træningsbassin og multifunktionel træningshal samt forskningsområder.

”Udearealerne, som også skal indgå som del af den arkitektoniske bearbejdning, skal kunne benyttes til såvel rekreative som rehabiliterende formål af neurorehabiliteringshusets brugere og af Glostrup Hospital som helhed”, skriver arkitektforeningen.dk.

Ibrugtagningen af bygningen forventes at ske i 2020.

”Det er da også ambitionen, at det nye anlæg til rehabilitering på alle måder bliver uden sidestykke, og nyeste viden om neurorehabilitering vil derfor blive afspejlet i udearealerne ligesom de bliver det overalt i indretningen af det nye hus, siger ledende terapeut Mette Molin Klinik for Rygmarvsskader.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093