Færre dødsfald ved brug af demensmedicin
Undersøgelsen viser, at behandling med lægemidler mod demens er forbundet med færre dødsfald, færre kontakter til sundhedsvæsnet og lavere sundhedsudgifter.
Det skriver Nationalt Videnscenter for Demens ud fra den sundhedsøkonomiske forskning, der blev præsenteret på Alzheimer’s Association International Conference (AAIC) i juli.
"Det upublicerede studie rummer nogle fejlkilder i form af et retrospektivt (bagudrettet) design og mulige problemer med komplet matching af deltagere. Endvidere kan det være problematisk at sammenligne amerikanske og danske forhold. Alligvel peger resultaterne i retning af, at undladelse eller udsættelse af behandling med demenslægemidler kan have omkostninger for både patienten og for sundhedsvæsnet. Det understreger, hvor vigtig en rettidig udredning og korrekt diagnosticering af demens er," skriver videnscenterfordemens.dk.
Undersøgelsen indeholdt også et andet studie, som undersøgte forekomsten af ’potentielt undgåelige’ indlæggelser for patienter med demens.
"De fleste personer med demens er oppe i årene og mindst tre ud af fire har forskellige andre helbredsproblemer, fx hjertesygdom eller type 2 diabetes, der kræver løbende og kvalificeret medicinsk behandling. På baggrund af en gennemgang af data fra mere end 2½ million patienter med demens tilknyttet Medicare vurderer forskerne, at 10 % havde mindst én indlæggelse i 2013, der kunne have været forebygget, samt at 14 % af indlæggelser af personer med demens i 2013 potentielt kunne forebygges. Til sammenligning kan nævnes, at ca. 15 % af patienter med demens i Region Hovedstaden havde mindst én indlæggelse i 2012, der kunne have været undgået," skriver Nationalt Videnscenter for Demens.
Medicinske fakta
En tredjedel af patienterne påbegyndte behandling med et demenslægemiddel i form af en kolinesterasehæmmer (donepezil, rivastigmin eller galantamin) eller en NMDA-receptorantagonist (memantin), mens to tredjedel ikke blev sat i behandling. Observationsperioden var op til 2½ år efter diagnosetidspunktet med en gennemsnitlig observationstid på et år og 8 måneder.
Da gruppen af patienter, der ikke blev sat i behandling med demenslægemidler, var ældre og havde flere sygdomme end gruppen af behandlede patienter, gav det ikke mening at sammenligne de to grupper direkte. Forskerne isolerede derfor to undergrupper af behandlede og ikke-behandlede patienter, der matchede hinanden på alder og helbredsforhold. Det viste sig, at patienter, der blev behandlet med demenslægemidler, havde ca. 28 % lavere dødelighed (hazard ratio 0,72), færre hospitalsbesøg (0,04 versus 0,09 per måned) og generelt lavere sundhedsudgifter (ca. 14.500 versus 15.500 kr. per måned) end matchede, ubehandlede patienter.
Kilde: Nationalt Videncenter for Demens.
En tredjedel af patienterne påbegyndte behandling med et demenslægemiddel i form af en kolinesterasehæmmer (donepezil, rivastigmin eller galantamin) eller en NMDA-receptorantagonist (memantin), mens to tredjedel ikke blev sat i behandling. Observationsperioden var op til 2½ år efter diagnosetidspunktet med en gennemsnitlig observationstid på et år og 8 måneder.
Da gruppen af patienter, der ikke blev sat i behandling med demenslægemidler, var ældre og havde flere sygdomme end gruppen af behandlede patienter, gav det ikke mening at sammenligne de to grupper direkte. Forskerne isolerede derfor to undergrupper af behandlede og ikke-behandlede patienter, der matchede hinanden på alder og helbredsforhold. Det viste sig, at patienter, der blev behandlet med demenslægemidler, havde ca. 28 % lavere dødelighed (hazard ratio 0,72), færre hospitalsbesøg (0,04 versus 0,09 per måned) og generelt lavere sundhedsudgifter (ca. 14.500 versus 15.500 kr. per måned) end matchede, ubehandlede patienter.
Kilde: Nationalt Videncenter for Demens.
Kilde: http://www.videnscenterfordemens.dk/fors...