23948sdkhjf

Konkurser i ældreplejen har ramt tusinder af ældre

Vi har brug for krystalklare regler for leverandører af privat hjemmehjælp, lyder det fra FOA.
Mindst 10.500 ældre og svage borgere er på få år blevet ramt af konkurser i den private hjemmepleje. Det viser en ny optælling, FOA har lavet i kølvandet på, at det private plejefirma ’Sejers Senior Hjælp’ gik konkurs i sidste uge.

”Det er en meget trist udvikling. Næste måned kan så vi lægge endnu flere borgere ind i regnearket. Det er fuldstændigt uholdbart,” siger Dennis Kristensen, forbundsformand i FOA.

Kommunerne har ikke de nødvendige redskaber til at undgå konkurser hos de private leverandører, som de betror deres ældre og svage borgere, mener han.

Som eksempel nævner han, at Odense Kommune for nyligt har skærpet kravene til deres private plejefirmaer. På trods af at Odense Kommune stiller fornuftige krav til sine leverandører, blev konkursen i det private plejefirme ’Sejers Senior Hælp’ den fjerde konkurs, der ramte Odense Kommunes borgere på få år.

”Sagen udstiller, hvor svært det er for kommunerne at sikre forsyningssikkerheden, når der er tale om private plejevirksomheder,” siger Dennis Kristensen.

”Vi har brug for krystal-klare regler for leverandører af privat hjemmehjælp. Det handler blandt andet om klare krav til fagligheden blandt personalet. Krav til ledelsens kompetencer og til virksomhedens økonomi. Vi er også nødt til at få klare sociale klausuler ind i kontrakterne, så vi undgår useriøse firmaer," mener han.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11