23948sdkhjf

Samarbejde sikrer ekstra pladser på sosu-uddannelsen

Der ansættes i efteråret 69 ekstra elever på social- og sundhedsassistentuddannelsen i de syddanske kommuner.
I efteråret ansættes der ekstra 69 elever på social- og sundhedsassistentuddannelsen i de syddanske kommuner. Det skyldes et effektivt samarbejde mellem Region Syddanmark, de syddanske kommuner og social- og sundhedsskolerne.

Social- og sundhedsassistentuddannelsen ændres fra 2017. I overgangsfasen til den ny uddannelse er der opstået en enestående mulighed for at uddanne ekstra elever på de syddanske social- og sundhedsskoler, lyder det fra Region Syddanmark.

Alle social- og sundhedsassistentelever skal i sygehuspraktik. I den nuværende uddannelsesordning kommer de ofte i sygehuspraktik tidligt i uddannelsesforløbet, hvorimod sygehuspraktikken i den nye uddannelsesordning ligger sidst i forløbet. Det betyder i praksis, at der vil være en periode – et slip – hvor sygehusene ikke har elever i praktik og dermed har ledig kapacitet. Det er dette slip, der nu udnyttes til at stille praktikpladser til rådighed for de ekstra elever. De ekstra elever optages på den nuværende uddannelsesordning.

Til inspiration

Det glæder regionsrådsformand Stephanie Lose (V), at det er lykkes at samarbejde om at etablere de ekstra pladser i løbet af kort tid.

"Denne chance for at uddanne så mange ekstra assistenter får vi én gang. Derfor et det positivt, at alle parter har arbejdet så målrettet, for at få det til at lykkes. Det viser en vilje til at gøre lidt ekstra for at styrke det tværsektorielle samarbejde, som jo ultimativt handler om, at vi forbedrer kvaliteten over for borgerne. Og så vil jeg da også lige tilføje, at det er dejligt, at det netop er i Region Syddanmark, at vi i samarbejdet med kommunerne har fundet disse muligheder, som jeg håber, at man vil lade sig inspirere af i resten af landet," siger hun.

Også formanden for det syddanske kommunekontaktråd og borgmester i Vejen Kommune Egon Fræhr (V) peger på, at flere social- og sundhedsassistenter vil komme borgerne til gode:

"Selv om det ekstra optag er en engangsforestilling, er der grund til at glæde sig. For i sidste ende handler det her om, at vi bliver bedre til at hjælpe de svageste borgere. Derfor har jeg også et håb om, at blandt andet de dygtige medarbejdere, som i dag har en hjælperuddannelse, vil gribe muligheden for videreuddannelse, nu hvor der tilbydes ekstra pladser på assistentuddannelsen," siger han.

Det er kommunerne, der ansætter og aflønner de ekstra elever. Region og kommuner stiller praktikpladser til rådighed, og SOSU-skolerne bidrager med den teoretiske uddannelse for de ekstra social- og sundhedsassistentelever.

Den nye uddannelsesordning træder i kraft 1. januar 2017. De ekstra elevstillinger ventes opslået og besat fra oktober til december 2016. Interesserede vil kunne finde stillingsopslagene på kommunernes respektive hjemmesider.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125