23948sdkhjf

Søulk skal indsamle data til demensviden

Ny gratis spil til smartphones udviklet af engelske forskere indsamler et normativt grundlag for vurdering af stedsans og evnen til at finde vej.

En gammel søulk har fået demens og hans søn skal hjælpe ham med at genfinde sine erindringer.
Det er idéen bag et nyt, gratis spil til smartphones, der skal indsamle grundlag til forskning på demensområdet.

Spillet er udviklet af engelske forskere og er lavet til at indsamle et normativt grundlag for vurdering af stedsans og evnen til at finde vej. Disse data kan på længere sigt bruges til at udvikle en kognitiv screeningstest til brug i demensudredning. Det skriver Nationalt Videnscenter for Demens.

"Svigtende evne til at finde vej i sine omgivelser kan være et af de første symptomer på Alzheimers sygdom. Personer med begyndende Alzheimer bliver nemmere desorienterede og har større risiko for at fare vild end kognitivt intakte ældre. Det har hidtil været vanskeligt at udvikle tests, der måler stedsans og evne til at finde vej, men den moderne informationsteknologi har åbnet interessante muligheder. Siden computerspillets barndom er der udviklet masser af spil, der udfordrer spillerens evne til at finde vej i et virtuelt rum," skriver nvd.dk.

Det er vanskeligt at indsamle data til evidens på området.
"Det er besværligt at få en masse personer til at medvirke i et sådant projekt, og det tager tid at undersøge dem. Så vidt vides omfatter den hidtil største undersøgelse vedrørende evnen til rumlig navigation ’kun’ omkring 600 deltagere," skriver nvd.dk.

Det gratis labyrintspil Sea Hero Quest undersøger spillernes evne til at finde vej på de syv have.

Spillet registrerer, hvordan deltagerne klarer opgaverne, og indsender data til en central database.

”I min forskningsgruppe kunne jeg kun teste omkring 200 personer årligt, hvis jeg anstrengte mig. Men i går aftes testede jeg 200 personer på et minut ved hjælp af spillet”. En anden af forskerne beskriver projektet som et ”gigantisk online medborgerinddragende videnskabeligt projekt," siger Hugo Spiers, University College London og Ph.d. i neurovidenskab.

Sea Hero Quest er udviklet i et samarbejde mellem forskningsinstitutionen Alzheimer’s Research UK, telegiganten Deutsche Telekom samt forskere fra University College London og the University of East Anglia. Spillet kan downloades frit via Google Play og App Store.
Spillet rummer tre typer opgaver:
• find vej i labyrinter på havet
• affyr signalblus som støtte for orienteringen
• jag fantastiske søuhyrer for at fotografere dem


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078