Færre dør efter benamputationer på Hvidovre Hospital
Ved at tilknytte særligt erfarent personale og indføre nye standarder for genoptræning, blodtransfusioner og smertebehandling, er dødeligheden næsten halveret.
Af Anne Ristorp Kraufeldt
Ved at tilknytte særligt erfarent personale og indføre nye standarder for genoptræning, blodtransfusioner og smertebehandling, er dødeligheden næsten halveret.
Medarbejderne på Hvidovre Hospital har set behandlingerne efter i sømmene og sat dem i system, og det har givet positive resultater. Dødeligheden 30 dage efter operation lå tidligere på cirka 30 procent. Den er faldet til 16 procent – hvilket svarer til cirka 12 liv om året.
”Mange forbinder nok ben-amputationer med krigsveteraner, men amputationerne på Hvidovre Hospital skyldes helt overvejende livsstilssygdomme som diabetes og åreforkalkning. Det er en gruppe patienter, som typisk er oppe i årene, og som fejler mange andre ting som fx forhøjet blodtryk og KOL,” fortæller Morten Tange Kristensen, som er fysioterapeut og en af forskerne bag projektet.
Særligt personale
Tidligere blev patienterne ikke set som en samlet gruppe, og fik derfor ikke en ensartet behandling. Det er der nu lavet om på. På Hvidovre Hospital har man samlet amputationspatienterne i et afsnit og tilknyttet en særligt udvalgt gruppe medarbejdere til at behandle netop denne gruppe patienter.
”Det særligt tilknyttede personale dækker både over en speciallæge, en sygeplejerske og en fysioterapeut, så vi kommer hele vejen rundt om patienten,” siger Morten Tange Kristensen, og fortæller, at den udvalgte gruppe medarbejdere i tæt samarbejde med det øvrige personale skal sørge for at patienterne får et standardiseret behandlingsforløb, som er skræddersyet til patienter med såkaldt store amputationer – altså amputationer på underben eller lår.
Standarder i forløbene
Og netop faste standarder for behandlingen er en helt central del af projektet. Standardiseringen betyder, at man har sat alting i system – fra patienternes indtag af væske til blodtransfusioner, smertebehandling og genoptræning.
”Det er utroligt vigtigt, at patienterne bliver selvhjulpne så hurtigt som muligt. Det er ikke selve amputationen, de dør af, men de fleste patienter er i forvejen svækkede og deres alvorlige sygdomme og inaktivitet forøger risikoen for komplikationer. Derfor er det vigtigt, at vi begynder at træne dem i fx at komme fra sengen og over i en kørestol så tidligt som muligt, og gerne på selve operationsdagen,” siger Morten Tange Kristensen og forklarer videre, at også smertebehandlingen er et område, der er blevet optimeret og standardiseret.
”Mange har haft smerter i benet i længere tid op til, de blev amputeret og de fleste har også smerter i tiden efter. Vi kan sagtens gå ind og smertedække patienterne, men kunsten er at ramme et niveau, hvor patienterne bliver smertedækket, men slipper for bivirkninger. Det har vi lavet nogle standarder for.”
Førhen var der heller ikke faste standarder for, hvornår patienterne blev tilbudt blodtransfusioner. Det er der også lavet om på.
”Nu er der en standard, som betyder, at patienterne bliver tilbudt blod tidligere end vores generelle retningslinjer ellers foreskriver. Patienterne er i forvejen svækkede og blodmangel forværrer det bare, især hos de patienter, som har dårligt hjerte,” forklarer Morten Tange Kristensen.
Ikke i mål
Han er tilfreds med de fremskridt, der er sket i behandlingen af patienter med ben-amputationer på Hvidovre Hospital de seneste år. Han understreger dog, at der stadig er plads til forbedringer.
”Før vi satte gang i at optimere patientforløbene, var der for mange patienter der døde. Nu går det bedre, men der er stadig udfordringer, og der er fortsat områder, hvor vi kan blive bedre. Lige nu ser vi fx nærmere på selve amputationerne. Vi oplever desværre lidt for ofte, at patienterne har fået amputeret benet for langt nede, fordi vi forsøger at redde mest muligt af benet, men det betyder så, at en del patienter skal opereres igen, kort tid efter. Det fordobler indlæggelsestiden og er en enorm belastning for patienten, som vi skal forsøge at undgå. Vi skal altså blive bedre til at amputere på det rigtige niveau første gang,” siger Morten Tange Kristensen, som mener, at dødeligheden kan nedbringes endnu mere.
”Det kan blive bedre, tror jeg, men vi skal også være realistiske. Det er ikke alle patienterne, vi kan redde, fordi mange af dem i forvejen er meget syge, så under 10 procent kommer vi nok ikke.”