Fri os fra hormoner
Hovedstadens sygeplejersker skal skånes for hormonforstyrrende stoffer.
Regionsrådet har besluttet, at regionen fremover skal arbejde mod at undgå at købe varer, der indeholder de hormonforstyrrende stoffer, særligt Bisphenyl A, ftalater og parabener.
Kreds Hovedstadens formand Vibeke Westh ser positivt på regionens tiltag:
”Dansk Sygeplejeråd arbejder på alle måder for at sikre, at sygeplejersker ikke skal blive syge af at gå på arbejde. Derfor er det en rigtig god nyhed, at regionen nu via krav i udbud har fokus på at udfase udstyr med hormonforstyrrende stoffer og skaber et sundere arbejdsmiljø for medarbejderne,” siger hun.