Plejehjem kan flytte holdninger fra minus til plus
Ny forskning fra Ensomme Gamles Værn viser, at borgere med indvandrerbaggrund fra ikke-vestlige landeofte har negative forestillinger om plejehjem - og at de forestillinger kan forandres til gavn for både familier og plejehjem.
En af forfatterne bag rapporten, ph.d. Christine E. Swane, direktør Ensomme Gamles Værn. De øvrige to er sygeplejerske, ph.d. Eva Algreen-Petersen og ph.d. Anne Leonora Blaakilde.
Af Anne Ristorp Kraufeldt
Tre forskere med udgangspunkt fra Ensomme Gamles Værn har fulgt de første tre år på Peder Lykke Centret i Københavns Kommune. Plejehjemmet har arbejdet på at blive bedre til tage sig af syge, gamle flygtninge og indvandrere.
En befolkningsgruppe, der kommer fra lande, hvor man ikke er vant til at bo på plejehjem i livets otium.
"Vi finder, at børn, svigerbørn og ældre selv forbinder det at flytte på plejehjem med svigt og noget skamfuldt, og endda frygt for at blive opfattet som et dårligt menneske. Nogle udtrykker, at de også er bange for, at de på plejehjem skal blive endnu mere isoleret og ensomme," siger forsker og direktør i Ensomme Gamles Værn, Christine E. Swane, der har været med til at lave rapporten.
"Erfaringerne fra forskningsprojektet viser, at det at invitere indenfor og vise, hvad mangfoldighedsplejehjemmet byder på, kan flytte holdninger fra minus til plus. Det har vi erfaret med bl.a. kvinder fra flygtningeorganisationen FAKTI og en gruppe pakistanske ældre, der efter rundvisning fik svar på deres spørgsmål. De kom til at se plejehjem som en mulighed. De fik forklaret, at det var muligt at få mad med halalkød, hjælp til tolkning, at bruge sit eget tøj og at besøge sin familie. Den slags invitationer er altså afgørende - og gerne på ens eget sprog," siger direktør i Ensomme Gamles Værn Christine E. Swane.
I Danmark lever godt 21.000 mennesker over 65 år fra såkaldt 'ikke-vestlige lande'.
Rapporten beskriver et praksisforskningsprojekt, der er vokset ud af et mangeårigt samarbejde mellem forfatterne, Eva Algreen-Petersen, Anne Leonora Blaakilde og Christine E. Swane.
Undersøgelsen, som den forskningsorienterede fond Ensomme Gamles Værn og Københavns Kommune står bag, viser, at kulturelle forestillinger ikke bør stå i vejen i mødet med nye beboere. Der er i stedet brug for indsigt i det enkelte menneskes livshistorie og sociale situation. Det arbejde har personalet derfor udviklet de nødvendige redskaber til.
"Vi ved fra tidligere studier, at ældre migranter er mere ensomme og har en dårligere økonomi, og at deres familieforhold typisk er anderledes end danske ældres. De er ofte opvokset i en kultur, hvor familien har boet tæt sammen, men sådan er deres alderdom ikke blevet. Rapporten viser også, at de ofte har negative forestillinger om plejehjem - og at de forestillinger kan forandres til gavn for både familier og plejehjem," siger Christine E. Swane.
Hele rapporten kan læses her.
Forskningen er finansieret af Københavns Kommune og fonden Ensomme Gamles Værn, der med sit fokus på økonomisk og socialt sårbare ældres liv i mange år har haft etniske minoritetsgrupper som prioriteret indsatsområde.
Forfatterne:
sygeplejerske, ph.d. Eva Algreen-Petersen, læringskonsulent i sundhedsforvaltningen på Amager; etnolog,
ph.d. Anne Leonora Blaakilde, der i perioden har været tilknyttet Ensomme Gamles Værn som forskningskonsulent
kultursociolog, ph.d. Christine E. Swane, der er direktør i fonden.
Forskningen er foregået i tæt samarbejde med projektkoordinator Line Marie Schou Jeppesen
Forfatterne:
sygeplejerske, ph.d. Eva Algreen-Petersen, læringskonsulent i sundhedsforvaltningen på Amager; etnolog,
ph.d. Anne Leonora Blaakilde, der i perioden har været tilknyttet Ensomme Gamles Værn som forskningskonsulent
kultursociolog, ph.d. Christine E. Swane, der er direktør i fonden.
Forskningen er foregået i tæt samarbejde med projektkoordinator Line Marie Schou Jeppesen