23948sdkhjf

Kina åbner dørene for Blue Ocean Robotics

Den fynske robot-virksomhed har hentet endnu en salgspartner, der skal hjælpe virksomheden ind på markedet i den kinesiske sundhedssektor.
Blue Ocean Robotics har indgået et samarbejde med Delta Pyramax i Hong Kong. Partnerskabet betyder, at Blue Ocean Robotics nu kan levere robotteknologier til den kinesiske sundhedssektor gennem Delta Pyramax. Det oplyser Blue Ocean Robotics.

"Vi er meget begejstrede for vores nye salgspartner Delta Pyramax, da det er af stor betydning for Blue Ocean Robotics at ekspandere vores salg af nye teknologier hinsides Danmarks grænser og ikke mindst i Kina. Det er et partnerskab, der er hjulpet på vej af det nyligt offentliggjorte partnerskab med kinesiske investorer, og vi er glade for, at vi hermed kan åbne nye markeder for virksomheden," siger Claus Risager, Rune K. Larsen og John Erland Østergaard, co-CEO’s og partnere i Blue Ocean Robotics.

"Det inkluderer både udviklingen af nye teknologier samt skabelsen af et nyt marked for revolutionerende robotløsninger, via den opmærksomhed som robotterne skaber hos brugerne. Vi tager imod Delta Pyramax med åbne arme, og ser frem til et udbytterigt samarbejde i de kommende år," siger han.

De menneskelige ressourcer bliver mindre og mindre i byer som Hong Kong, Macau, Singapore. Selv Kina står over for et nedgående udbud af arbejdere og en hastigt aldrende demografi i det kommende årti:

"For at forbedre samfundets økonomi skal produktiviteten øges. Dette anses ikke som værende muligt med landets nuværende arbejdsstyrke. Det indlysende svar på produktivitet og dermed økonomisk vækst skal derfor komme fra robotteknologi, der erstatter simpelt repetitivt arbejde, ligesom computere og World Wide Web har reduceret langsomme kommunikative metoder fra fortiden," siger John Lau, management director, og fortsætter:

"Produktivitet der også indeholder kvalitetsforbedringer og nul fejl er lig med en forbedret bundlinje. Ved at hjælpe vores kunder med at realisere deres mål (såsom at reducere infektioner skabt på hospitaler per 100 patienter pr hospital) kan vi give dem bedre resultater, øget indtjening og skaber en bedre forbindelse imellem dem og os. Langsigtet kundeloyalitet skaber også en bedre bundlinje for os."

/he/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073