Kommuner og frivillige har fart på samarbejdet
- og samarbejdet er ikke drevet af et ønske om at spare penge, men kommunerne ønsker derimod at styrke det lokale demokrati og skabe bedre service, viser en ny undersøgelse.
Modelfoto: Colourbox
Af Lotte Brochmann
De væsentligste årsager er ifølge de kommunale fag- og forvaltningschefer øget demokratisk værdi og en styrket tillid mellem borgere og kommune. Kun hver 20. fagchef vurderer, at kommunens samarbejde med civilsamfundet er begrundet i et ønske om at spare penge eller være mere omkostningseffektive.
Det viser en spørgeskemaundersøgelse blandt fag- og forvaltningschefer i landets 98 kommuner, som KORA har foretaget i samarbejde med Center for Idræt, Sundhed og Civilsamfund på SDU.
Undersøgelsen er det første systematiske indblik i omfanget og karakteren af de samarbejder, kommunerne indgår i sammen med civile aktører. Den kortlægger, hvorfor, med hvem og om hvad kommunerne samarbejder, og hvad de forventer at få ud af det
Overordnet viser undersøgelsen, at kommunerne har et omfattende og bredt samarbejde med civile aktører, og at samarbejdet er blevet en integreret del af den kommunale forvaltning. De fleste kommuner har en formel politik eller strategi på området, og mange af samarbejdsprojekterne går på tværs af forvaltningsområder.
"Fire ud af fem fagchefer angiver, at de inden for det seneste år har et særligt fokus på at etablere nye samarbejder, og deres svar på, hvad der samarbejdes om, giver indtryk af, at der kan samarbejdes om næsten alt," siger seniorprojektleder i KORA Helle Hygum Espersen, der har foretaget undersøgelsen sammen med professor Bjarne Ibsen fra SDU.
Fire ud af ti samarbejder går altid eller ofte på tværs af forvaltningsområder. To ud af tre involverer mere end én civil samarbejdspartner. Og flertallet af samarbejderne omhandler sundhed, integration og sociale problemstillinger.
Rummer også paradokser
Undersøgelsen afslører dog også flere paradokser i den måde, kommunerne forvalter samarbejderne på. Et eksempel er intentionerne med samarbejderne, som ikke helt harmonerer med det reelle indhold af i hvert fald flertallet af dem, siger Helle Hygum Espersen:
"Kommunerne bruger primært øget demokratisk værdi og bedre kvalitet af servicen som begrundelse. Alligevel ser vi en tydelig tendens til, at samarbejderne handler om konkrete opgaver i driften frem for politikudvikling, planlægning og prioritering. Man kan diskutere, hvor meget demokratisk værdi man så reelt opnår."
Et andet paradoks er, at to ud af tre fagchefer angiver, at deres medarbejdere mangler den fornødne viden på området, samtidig med at kompetenceudvikling af medarbejderne ikke er særlig udbredt.