23948sdkhjf

Bløde bluestoner rammer musikplejehjem

Bøde toner af jazz flyder ud fra musikplejehjemmet Sølund mure, når plejehjemmet idag lukker dørene op og inviterer børn og voksne til blueskoncert med Rasmus Dissing, H.P. Lange og Nisse Thorbjørn.

Det sker i forbindelse med Copenhagen Blues Festival, der indtager Københavns gader og spillesteder.

Det er andet år, at Sølund deltager i Copenhagen Blues Festival, og centerchef på Sølund, Jan Nybo Jensen, kan igen i år med stolthed i stemmen præsentere koncertens lineup, der bl.a. tæller Poul Dissings søn, Rasmus Dissing.

”Koncerten er en fantastisk anledning til at komme forbi vores plejehjem, og møde vores beboere og få et indblik i livet på et plejehjem. Musik er det medie, der kan samle folk, hvad enten du er 20, 30, 50 eller 80 år. Og vi bliver kun rigere af at dele den slags oplevelser på tværs af generationer,” siger Jan Nybo Jensen.

De fleste forbinder måske bluesgenren med melankoli mere end fest og farver. Men på Plejecentret Sølund er blueskoncerten en fest, hvor man får rig mulighed for at bevæge dansefødderne og svinge skørterne. Samtidig vil plejecentret sælge øl, snacks og vand under koncerten.

”Det er jo efterhånden ved at være en fast tradition, at vi deltager i diverse musikfestivaler. Tidligere i år stod den på elektronisk musik i vores have, da der var distortion, og i februar var vi med til vinterjazz-festivalen. Det skaber en helt særlig stemning for vores beboere, når de får muligheden for at dele deres kærlighed til musik med børn og voksne fra hele byen,” siger Jan Nybo Jensen.

Sølund
Plejecentret Sølund er et af Københavns profilplejehjem. Her bor ældre borgere, som har en særlig kærlighed til musik, og personalet griber enhver anledning til at bringe musikalske indslag ind i beboernes hverdag.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078