Skejby melder alt udsolgt
600 mennesker i kø for at kigge
Faktisk melder Skejby Sygehus 'alt udsolgt'. Dermed lukkes 600 mennesker ind i løbet af dagen.
De nysgerrige skal kigge på den nye fælles Akutafdeling med lægevagt og skadestue og de får en smagsprøve på, hvordan man finder rundt på hospitalets næsten 500.000 kvadratmeter.
Byggeriet af det nye Aarhus Universitetshospital i Skejby har været i gang i snart fire år, og er nu så langt, at de første hvide kitler netop er rykket ind i en del af bygningerne.
Arrangementet består af en indledende fortælling om byggeriet i DNU’s infocenter og en rundvisning i, og omkring, bygningerne på byggepladsen.
Undervejs på rundturen besøger man et af de nye sengeafsnit, som netop nu bliver brugt som test-område for teknikere og personale og derfor fremstår næsten fuldt møbleret, og dermed giver en rigtig god fornemmelse af, hvordan hospitalet ser ud, når det er helt færdigt.