23948sdkhjf

Aarhusianske lokalcentre har succes med jazzkoncerter

Jazzkoncerterne skaber nye og anderledes musikoplevelser for lokalcentrenes brugere. Og i næste uge er der igen koncerter på lokalcentre.
Så er der igen jazz på aarhusianske lokalcentre

Aarhus Jazz Orchestra og Aarhus Kommunes Afdeling for Sundhed og Omsorg gentager i næste uge succesen med jazz på lokalcentre. Denne gang er det den danske sangskat, der er på repertoiret.

Samarbejdet mellem orkestret og Aarhus Kommune om koncerter på lokalcentre startede i 2015.

”Musik er et sprog vi alle forstår, og jazzmusikken taler til hele kroppen. Når man så oven i det tilsætter den danske sangskat, har vi et resultat, som vi alle bliver i godt humør af. Jeg har selv været med til jazzkoncerter på lokalcentrene, og kan kun opfordre beboere, pårørende og alle andre, der holder af god musik til at kigge indenfor”, siger rådmanden for Sundhed og Omsorg Jette Skive

Lokalcenterkoncerterne skaber nye og anderledes musikoplevelser for lokalcentrenes brugere.

En evaluering i foråret 2016 viste, at koncerterne er en stor succes blandt brugerne af lokalcentrene. En af publikummerne ved lokalcenterkoncerterne gav følgende tilbagemelding: "Musikken er noget af det sidste, du smider, når du bliver ældre. Demente kan synge, de kan det udenad - så mere musik ud på centrene".

Jazzkoncerter på lokalcentre
Mandag d. 10. oktober kl. 13.00 på Lokalcenter Koltgården, Hasselager
Mandag d. 10. oktober kl. 16.00 på Lokalcenter Holme, Højbjerg
Tirsdag d. 11. oktober kl. 13.00 på Lokalcenter Eskegården, Beder
Tirsdag d. 11. oktober kl. 16.00 på Lokalcenter Bjørnshøj, Trige
Onsdag d. 12. oktober kl. 13.00 på Lokalcenter Toftegården, Aarhus V
Onsdag d. 12. oktober kl. 16.00 på Lokalcenter Søholm, Stautrup

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078