23948sdkhjf

Kan et spil kort nedsætte risiko for demens?

Aktiviteter menes at bidrage til opbygning af en såkaldt kognitiv reserve.
Det kan gavne at spille kort, løse kryds og tværs eller spille på klaver, hvis man vil styrke sin hjerne og holde demenssygdomme fra døren. Men hvorfor ved forskerne ikke helt. Det skriver Nationalt Videnscenter for Demens.

Befolkningsundersøgelser tyder på, at mentalt stimulerende aktiviteter som f.eks. at læse på langt sigt har en mulig beskyttende virkning mod kognitiv svækkelse eller demens.

"Aktiviteterne menes at bidrage til opbygning af en såkaldt kognitiv reserve, der skulle gøre sindet mere robust mod aldringens negative indflydelse på hjernen," skriver man på videnscenterfordemens.dk.

De ubesvarede spørgsmål er forsøgt afklaret hos en forskergruppe fra Boston, der har foretaget en systematisk gennemgang af befolkningsundersøgelser vedrørende mentalt aktivitetsniveau hos ældre og risiko for udvikling af demens.

12 studier publiceret i perioden 2001 til 2014 omfattede til sammen knap 14.000 ældre og midaldrende deltagere, der blev udspurgt om typen og hyppigheden af fritidsaktiviteter, og undersøgt for tegn på demens.
Flertallet af befolkningsundersøgelserne fandt, at mentalt stimulerende aktiviteter var negativt associeret med risiko for udvikling af demens svarende til en mulig beskyttende effekt af at udfordre sin hjerne.

Kilde: http://www.videnscenterfordemens.dk/fors...

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062