23948sdkhjf

Sygeplejersker: Forebyg vold på bosteder med helhedsløsning

“Det er en særdeles uheldig mellemstations-løsning," siger formand for DSR Grete Christensen om politikernes fokus på ny model for at undgå vold.
Dansk Sygeplejeråd opfordrer sammen med Dansk Psykiatrisk Selskab, Socialpædagogerne, Danske Patienter og Bedre Psykiatri nu politikere til at fokusere på helhedsorienterede løsninger i forebyggelse af vold på bosteder

Bekymringen går på, at politikerne øjensynligt fortsat har fokus på en model med udgangspunkt i en ”specialiseret socialpsykiatrisk afdeling”.

“Det er en særdeles uheldig mellemstations-løsning, hvor der er mere fokus på konflikter end på, hvordan vi kan skabe mere trygge og meningsfulde rammer omkring meget syge og svage menneskers liv – og dermed også forebygge volds- og udadreagerende adfærd," siger Grete Christensen formand Dansk Sygeplejeråd.

I et brev til medlemmerne af folketingets Social- og indenrigsudvalg og Sundheds- og ældreudvalget markerer de fem organisationer, at det er særligt problematisk, at der lægges op til udvidelse af magtbeføjelserne (aflåsning af værelsesdøre, visitation, brevåbning m.v.) med ny lovgivning.

Derudover kritiserer organisationerne, at målgruppen og kriterier for, hvilke psykisk sårbare borgere der kan visiteres til de nye tilbudsformer, er defineret meget bredt.

De fem organisationer appellerer til politikerne om at få sat en ny kurs for forhandlingerne. Det indbefatter blandt andet:

Sikre de fornødne antal intensiv senge og flere ressourcer til særlige og højtspecialiserede psykiatriske afdelinger for dobbeltdiagnoser (under Psykiatriloven).

Styrke og udbygge antallet af mindre og mere specialiserede bosteder for psykisk syge mennesker med samtidigt misbrug (under Serviceloven). Og i den sammenhæng er det oplagt eksempelvis at lade sig inspirere af Orion i Hillerød.

Systematisk prioritering af de rette kompetencer hos medarbejderne (herunder flerfaglighed, efteruddannelse eller overbygningsuddannelse i psykiatri) samt bedre normeringer.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109