23948sdkhjf

Personalet skal have mulighed for at bruge tvang

Regeringen vil lave en ny type specialiseret afdeling for de psykisk syge, der i dag bor i botilbud, men er karakteriseret ved "en udadreagerende, uforudsigelig, truende og voldelig adfærd".
Regeringen lægger op til at indføre nye vidtgående muligheder for at bruge tvang mod psykisk syge.

Tvangen skal i modsætning til i dag også kunne bruges mod borgere, der ikke er indlagt på psykiatriske sygehuse. Det skriver Politiken torsdag.

Regeringens overvejelser fremgår af et internt notat, som sundhedsminister Sophie Løhde (V) og socialminister Karen Ellemann (V) har præsenteret under forhandlinger med Folketingets partier.

Regeringen vil lave en ny type specialiseret afdeling for de psykisk syge, der i dag bor i botilbud, men er karakteriseret ved "en udadreagerende, uforudsigelig, truende og voldelig adfærd".

De pågældende personer lever i dag frit på bosteder som Lindegården og Ringbo, hvor der er begået drab på medarbejdere.

Men forslaget om mere brug af tvang vækker bekymring i en række organisationer. En af dem er pårørendeforeningen Bedre Psykiatri.

"Jeg er bange for, at det kan ende i en slags juridisk ingenmandsland som Guantánamo-lejren," siger foreningens formand, Birgit Elgaard, til Politiken.

Formålet med at tvangsflytte dem er at sikre "en mere målrettet og specialiseret indsats", står der i notatet.

Samtidig skal skridtet forhindre, at beboerne begår vold mod personale og andre beboere på bostederne og dermed bliver tvangsindlagt på et psykiatrisk hospital.

Hos landsforeningen Sind vender formand Knud Kristensen sig især mod idéen om at give personalet mulighed for at låse patienterne inde.

"Det svarer til, at du er i fængsel. Det er ren indespærring. Patienterne er tæt på at være retsløse," siger han til Politiken.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) skriver til Politiken, at regeringen bliver nødt til at handle på, at der er sket fem drab på fire år på bosteder for psykisk syge.

"Det er rigtigt, at vi foreslår, at der skal etableres nye specialiserede socialpsykiatriske afdelinger. Men det er alt for enøjet kun at have fokus på dem," skriver hun til avisen.

/ritzau/

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078