Hjælp, der er fejl i min lønseddel
Den nemme udvej er naturligvis at sige, at systemet virker og lønmedarbejderne fejler. Men så simpelt kan man ikke stille problemet op, skriver Rasmus Dalby Nielsen fra EG som kommentar på LO og FTF's udmelding om at danskerne stoler for meget på deres lønseddel.
Derfor skærer det en smule i hjertet, når LO og FTF har spurgt deres 1,5 millioner medlemmer, og som det kan læses i denne artikel når frem til to konklusioner:
• 1. Ni ud af 10 medlemmer stoler på deres lønseddel.
• 2. Det burde de ikke gøre, for halvdelen af de medlemmer, som har tjekket deres lønseddel, har fundet fejl i f.eks. timer, løn, tillæg, ferie og pension.
Den første konklusion på undersøgelsen, der er foretaget af Opinion i forbindelse med en løntjek-kampagne, er naturligvis fin nok. For lønberegning og lønudbetaling er en ekstrem vanskelig øvelse. (hvad indebærer det i praksis – hvorfor er det svært, mange overenskomster, hvor mange data skal man have for at kunne lave lønsedler) Derfor er det tilfredsstillende, at lønmodtagerne i overvældende grad har tillid til deres lønseddel.
Den anden konklusion er derimod tæt på katastrofal. At hver anden lønsedler indeholder fejl. For løn-modtagerne skal naturligvis kunne stole på, at de får udbetalt den løn, som de har krav på og aftalt med deres arbejdsgiver.
Så som leverandør melder 100 kroner-spørgsmålet sig naturligvis, er det lønsystem, vi leverer godt nok, når så mange lønmodtagere finder fejl på deres lønseddel. Lønudbetaling indeholder mange parametre og derfor også mange mulige fejlkilder. Der skal tages højde for et stort antal overenskomster, lokalaftaler, tidsregistreringer, arbejdstidsregler mm.
Den nemme udvej er naturligvis at sige, at systemet virker og lønmedarbejderne fejler. Men så simpelt kan man ikke stille problemet op.
Der er flere årsager til, at en medarbejder kan ende med en lønseddel med fejl i hånden:
På leverandørsiden kan der være fejl i selve softwaren som beregner lønnen. Det kan både være en decideret fejl som giver en forkert beregning, men det er også muligt at regler og lovgivning er tolket forskelligt
hos kunde og leverandør.
I disse tilfælde kan det være nødvendigt at konsultere fx KL eller Danske Regioner for at sikre den rette implementering af reglerne i lønsystemet.
Til trods for, at leverandørerne arbejder på at digitalisere så mange arbejdsprocesser som muligt så beror
lønberegning stadig på en stor del manuel indtastet data.
Hos arbejdsgiveren er det naturligvis altid en fejlkilde, fordi det er, ja, menneskeligt at fejle. Hvis der er indtastet et forkert tal, ja så regner lønsystemet videre på det tal.
Her arbejder vi som leverandører med løsninger, hvor visse felter fx skal valideres, så man ikke kan sætte kommaer forkert, skrive bogstaver, hvor der skal stå tal osv.
Men er der tastet et forkert beregningsgrundlag ind så kan det give en fejlbehæftet løn.
Ud over at få en forkert lønseddel er det også for mange arbejdsgivere svært at få rettet og korrigeret lønudbetalingen hurtigt.
Som LO og FTF påpeger er det jo typisk først, hvis lønmodtageren tjekker sin lønseddel, at fejlen bliver opdaget. Og når fejlen skal rettes kan mange lønsystemer ikke håndtere straks rettelser eller endnu vær-re, fejlen bliver rettet på lønkontoret, men fører til en anden fejl, som ikke opdages, før lønmodtageren står med næste måneds lønseddel – og igen oplever at få den forkerte løn.
For at give vores kunder en mulighed for at undgå ovennævnte situation har vi udviklet en digital løsning, som kan simulere hvordan en lønseddel ville se ud med en række givne ændringsønsker.
På denne måde kan lønkonsulenter hos vores kunder kvalitetssikre deres eget arbejde, inden de committer deres ændringer til den endelige lønkørsel.
Derudover kvalitetssikrer vi vores lønkørsler med både automatiske og manuelle kontroller. Det er et område som er uhyre vigtigt, og som vi i kontinuerligt arbejder på at forbedre, så vi systemmæssigt kan fange så mange mulige fejlindtastninger som muligt inden de går til løn. Og gerne i indtastningsøjeblikket men som et minimum i forbindelse med lønkørslen.
Ud over det store spørgsmål, "hvorfor er der fejl?", melder sig et lige så vigtigt spørgsmål: "Hvordan und-går vi fejl?"
Svaret er – desværre, vi kan nedbringe antallet af fejl dramatisk, men vi kan aldrig sikre at alle lønsedler er 100 pct. korrekte.
Arbejdsgivere kan have forskellig opfattelse af hvordan en overenskomst fortolkes. Der kan være uenig-hed om timer og tidspunkter for arbejdet, der kan være sket fejlindtastninger både fra lønmodtager og arbejdsgivers side.
Set fra en leverandørs synspunkt er lønningen derfor at sikre, at løsningerne generelt bevæger sig i en retning, hvor så lidt som muligt beror på manuel indtastning og der, hvor det er nødvendigt, skal valide-ringen af det indtastede være så finmasket som muligt.
Dette er en kompleks opgave, som kræver medvirken fra alle parter, både lønmodtager, arbejdsgiver og leverandør. Og uanset hvad, så er det altid en god ide, at tjekke sin lønseddel!.
Tjek din lønseddel http://www.erduok.dk/loenseddel.aspx