23948sdkhjf

Godt arbejdsmiljø i plejesektoren er igen nomineret til pris

Sundhed og Omsorg i Ringkøbing-Skjern Kommune og Endoskopien, Herlev og Gentofte Hospital kan vinde i år.
Dårligt arbejdsmiljø er hvert år medvirkende til, at mennesker bliver syge og helt eller delvist mister deres arbejde. Det er ikke blot en tragedie for den enkelte, men koster også hvert år millioner af kroner for samfundet. Sådan behøver det ikke at være.
12 arbejdspladser er nomineret til dette års ArbejdsmiljøPris. Heriblandt virksomheder i den danske pleje- og omsorgssektor: Sundhed og Omsorg i Ringkøbing-Skjern Kommune og Endoskopien, Herlev og Gentofte Hospital.

De 12 arbejdspladser, der er nomineret til ArbejdsmiljøPrisen 2016, viser, at der er mange forskellige veje til det gode arbejdsmiljø. Tegneseriefigurer, tavlemøder og time-outs er sammen med billedsafari og dilemmaspil nogle af de utraditionelle værktøjer, som de nominerede arbejdspladser har taget i brug for at reducere antallet af arbejdsulykker, mindske nedslidning og skabe bedre trivsel og samarbejde.

Det er indsatser, der har gjort medarbejdernes arbejdsplads sundere og mere sikker, og som har skabt resultater for flere millioner kroner på virksomhedernes bundlinjer.

- De 12 arbejdspladser, der er nomineret til ArbejdsmiljøPrisen 2016, viser os, at alle typer arbejdspladser uanset branche, sektor og størrelse kan opnå mærkbare forbedringer i deres arbejdsmiljø, hvis de arbejder målrettet for det og finder de løsninger, som passer til deres virksomhedskultur og kerneopgave, siger Lisbeth Lollike, formand for Arbejdsmiljørådet.

Arbejdsmiljørådet uddeler hvert år ArbejdsmiljøPrisen for at sætte fokus på det gode arbejdsmiljø. Prisen er den vigtigste på området, og den har bred opbakning fra hele arbejdsmarkedet. Dommerkomiteen, der både nominerer og kårer vinderne, består af repræsentanter fra DA, LO, KL, FTF, Lederne og Akademikerne, samt formand for Arbejdsmiljørådet Lisbeth Lollike.
Vinderne af ArbejdsmiljøPrisen kåres ved prisoverrækkelsen den 24. november 2016 på Crowne Plaza, København S.

De 12 nominerede arbejdspladser er:
Arbejdsulykker
Muskel- og skeletpåvirkninger
Billund Lufthavn i Billund
Sundhed og Omsorg i Ringkøbing-Skjern Kommune
Arla Foods Taulov Mejeri ved Fredericia
A2SEA A/S i Fredericia
Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle i Odense
Interstil A/S i Horsens
Psykisk arbejdsmiljø
Samarbejde om arbejdsmiljø
Lalandia A/S i Rødby
NLMK DanSteel A/S i Frederiksværk
Endoskopien, Herlev og Gentofte Hospital
Tømrermester A/S v. Mads Stadsgaard i Langå
B. Nygård Sørensen i Herlev
Broager Skole i Broager

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069