23948sdkhjf

Olivia Danmark har fået ny mand ved roret

Jeppe Bo Petersen er tiltrådt som ny administrerende direktør for den Herlev-baserede, private udbyder af hjælpe- og støtteordninger.
Olivia Danmark har fået ny adm. direktør: Jeppe Bo Petersen kommer fra stillingen som Økonomidirektør i Olivia Danmark.

- Jeg glæder mig utrolig meget til denne nye og spændende opgave, fortæller Jeppe, der har været i Olivia Danmark i tre år.

Jeppe lover, at organisationsændringen ikke udadtil kommer til at have nogen indflydelse på den daglige drift af Olivia Danmark;

- Vores medarbejdere, brugere og samarbejdspartnere i kommuner og regioner kommer ikke til at mærke denne organisationsændring. Der fokuseres primært på de indre linjer og organisering. Ringer du herind vil du stadig få fat på de samme dygtige medarbejdere som altid.

Jan Wilken, den tidligere adm. direktør fortsætter som landechef for Team Olivias aktiviteter i Danmark. Han forklarer;
- Tidligere var jeg både landechef for Team Olivia og adm. direktør i Olivia Danmark. Efterhånden som der er kommet flere og flere aktiviteter i Team Olivia regi giver det mening nu at kunne holde fuld fokus på denne del. Jeg videregiver trygt stafetten til Jeppe.

Olivia Danmark er en del af svenske Team Olivia, som er en stor nordisk velfærds- og omsorgsplatform med mere end 11.000 ansatte fordelt på 50 virksomheder i Sverige, Norge og Danmark.

Olivia Danmark har eksisteret siden 2004 og har i dag mere end 900 ansatte over hele landet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078