23948sdkhjf

Danske Diakonhjem bygger nyt plejehjem i Svendborg

Plejehjemmet skal stå færdig i sommeren 2018.
Danske Diakonhjem bygger et nyt friplejehjem med 40 boliger i Svendborg. Det skriver fyens.dk

Plejehjemmet skal stå færdig i 2018, og der er netop holdt licitation. Den 1. februar er første spadestik i jorden

Danske Diakonhjem driver i forvejen 10 friplejehjem over hele landet, og står for administrationen af yderligere 11 friplejehjem.

Projektet indeholder en hesteskoformet ejendom i tre etager med 40 to-rums boliger med stue og soveværelse. Disse boliger er placeret i byggeriets to øverste etager, mens der er et serviceareal i stueplan med blandt andet opholdsstue og køkken. Desuden etableres en fælles gårdhave og fælles tagterrasser til beboerne.

- Vi synes, at et plejehjem med plads til mellem 40 og 60 beboere er meget passende. Jeg ved godt, at der er en del kommuner, der mener, at man skal op på 100 pladser, før økonomien hænger sammen, men så mange pladser giver også en længere afstand mellem ledelse, personale og beboere, og det giver også et højere sygefravær, siger Emil Tang til fyens.dk.

Det er KPF Arkitekter, der er bygherrerådgiver på projektet.
Opgaven er vundet i totalentreprise i samarbejde med STB Byg, Ingeniør’ne og Labland Architects.


Et friplejehjem adskiller sig fra de almindelige plejehjem under Danske Diakonhjem ved, at de ikke formelt er knyttet til den lokale kommune gennem en driftsoverenskomst. Det giver friplejehjemmet et større råderum for selv at bestemme, hvordan stort og småt bedst lægges tilrette.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078