23948sdkhjf

Ensomhed kan hænge sammen med demens

Et studie fra Boston viser, at social isolation er tilsyneladende associeret med øget risiko for udvikling af kognitiv svækkelse.
Ældre uden demens, men med forstadier til Alzheimers sygdom i hjernen, er langt mere tilbøjelig til at føle sig ensomme, end ældre uden forstadier til sygdommen.

Det viser et studie fra Boston, skriver videnscenterfordemens.dk.
Social isolation og ensomhed er tilsyneladende associeret med øget risiko for udvikling af kognitiv svækkelse.

Som led i the Harvard Aging Brain Study har man undersøgt sammenhængen mellem ensomhed i alderdommen - målt ved hjælp af et spørgeskema. "Nioghalvfjerds personer uden symptomer på demens i alderen 68-89 år indgik i studiet. Mængden af beta-amyloid i hjernen blev målt ved hjælp af PiB-PET scanning (Pittsburgh Compound B-positron emission tomografi), hvilket afslørede at hver tredje deltager var såkaldt amyloidpositive svarende til, at de formentlig befandt sig i et tidligt forstadie til Alzheimer uden demenssymptomer," skriver Nationalt Videnscenter for Demens.

Tidligere forskning har vist en sammenhæng ensomhed og demens på flere planer.

"Resultaterne understreger, at ensomhed – ligesom andre ændringer i følelsesliv og adfærd som apati, ændringer i stemningsleje eller social impulsivitet – i nogle tilfælde kan udgøre et tidligt forvarsel om neurodegenerative forandringer i hjernen, som med tiden kan føre til en demenssygdom", lyder det i artiklen, der kan læses her.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078