23948sdkhjf

Forebyggende indsatser kan målrettes med systematisk screening

Sundhedsstyrelsen har afprøvet tre typer forebyggende indsatser i Aarhus og Frederiksberg kommuner for at få mere viden om deres virkning.
I Frederiksberg og Aarhus kommuner har man de sidste to år arbejdet med systematisk at screene de borgere, der modtager forebyggende hjemmebesøg. Målet var at finde ud af, hvilke borgere der kunne have mest gavn af forebyggende indsatser i form af enten fysisk aktivitet eller socialt samvær.

Og en ny evaluering af projektet viser, at det betaler sig at gå systematisk til værks, når man skal finde de ældre mennesker, der har mest brug for en hjælpende hånd til at forebygge fysisk og psykisk mistrivsel. Det skriver Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside.

- Vi er glade for at se, at screeningen kan bidrage til at finde dem, der har brug for en indsats. Det kan hjælpe kommunerne med at sikre, at de forebyggende indsatser bliver tilbudt dem, der kan få mest gavn af dem, siger Anette Thorsmark, der er fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen.

Den screening, de to kommuner har prøvet af, består af tre forskellige dele, som bliver brugt under det forebyggende hjemmebesøg. En.rejse-sætte-sig test, som indikerer fysisk funktionsniveau, GDS-15 testen, som belyser tegn på depression samt to spørgsmål om selvmordstanker- eller adfærd. Alt efter hvad screeningen viste, kunne borgerne få tilbudt to forskellige forebyggende tiltag. Ældre med et fysisk behov blev tilbudt at deltage i en gå-gruppe, mens ældre, der havde brug for social og psykisk støtte blev tilbudt at deltage i netværksgrupper.

Sceeningsmtoderne bliver af de kommunale medarbejdere vurderet som anvendelige og nyttige til at finde nogle af ældre, der havde behov for forebyggende indsatser, men det lykkedes ikke at finde og motivere de ældre, der har det største behov for forebyggende tiltag. Det skyldes til dels, at screeningen kun kunne gennemføres hos de ældre, der takkede ja til et forebyggende hjemmebesøg. Samtidig viser evalueringen, at flere af de ældre, der var i den primære målgruppe for de to tiltag, faldt fra undervejs, fortæller Sundhedsstyrelsen.

- Vi ved, at de ældre, der takker nej til det forebyggende hjemmebesøg, ofte er nogle af de mest skrøbelige. Spørgsmålet er hvordan vi når ud til dem, når de takker nej til forebyggende indsatser. Det skal vi arbejde videre med, ligesom vi skal finde ud af, hvordan vi motiverer de ældre til at deltage, når vi har opsporet dem. Vi ved blandt andet, at mænd er mere tilbøjelige til at deltage, hvis indsatserne er særligt målrettet mænd, siger Anette Thorsmark.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har stået for evalueringen af de forebyggende indsatser.

Du kan læse evalueringer her
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094