23948sdkhjf

Etisk Råd anbefaler ret til at sige nej til genoplivning

Den enkelte person skal have ret til selv at bestemme, om man vil genoplives eller ej, siger Det Etiske Råd.
Hvis et svagt ældre menneske får hjertestop, har læger, plejepersonale og pårørende pligt til at forsøge at genoplive personen.

Men i en ny udtalelse anbefaler Det Etiske Råd en lovændring, så den enkelte person i højere grad har ret til selv at bestemme, om man vil genoplives eller ej.

- Vi anbefaler, at man får talt om det faktum, at man skal dø, og at man gør det kendt, hvis man har et ønske om at dø, når man dør. Det skal personale og pårørende anerkende og respektere, siger Poul Jaszczak, som er medlem af Det Etiske Råd.

Han er formand for den arbejdsgruppe, som har beskæftiget sig med etik ved livets afslutning.

- Men man skal også se i øjnene, at der er mulighed for, at man kan fortryde sådan et ønske, og det gør det jo endnu sværere, tilføjer han.

Anbefalingerne kommer, fordi medlemmerne af Det Etiske Råd flere gange har oplevet, at der er mange, som frygter at komme i en situation, hvor livet ikke længere er værd at leve, og hvor de hellere ville være døde.

- Behovet for at få diskuteret det blev bestyrket, da vi fik en henvendelse fra en sygeplejerske på et plejecenter, som fortalte, at det var meget svært for personalet at håndtere det her, siger Poul Jaszczak.

På hospitaler har man pligt til at tage en snak med patienterne om deres ønsker i forhold til genoplivning, og lægen kan skrive ønsket i patientens journal.

Men Det Etiske Råd mener altså, at anbefalingerne også skal gælde ældre på plejehjem, ældreboliger og i egne hjem.

I Det Etiske Råd er der dog ikke fuld enighed om, hvor forslaget om retten til at sige nej til at blive genoplivet skal gælde.

En del af medlemmerne mener, at det skal gælde alle steder, mens andre mener, at det kun skal gælde i folks eget hjem eller på plejecentre.

Det Etiske Råd skriver i sin udtalelse, at det kan være svært at lave generelle retningslinjer for, hvem der skal have lov at frabede sig genoplivning.

Det kan eksempelvis være lettere at acceptere, at en person, der ikke er ældre en 65 år, ikke vil genoplives, hvis personen samtidig er meget syg, står der.

Poul Jaszczak har ikke noget klart bud på, hvordan det skal registreres, hvorvidt en person ønsker genoplivning eller ej.

- Jeg er sådan set ligeglad med, om man skriver aftalen på et A4-ark eller en avis, så længe man anerkender samtalen, og at det er et ønske, vedkommende har fremsat ved sine sansers fulde brug, siger han.

/ritzau/

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127