23948sdkhjf

Aarhus implementerer bidétsæder på alle plejehjem

Et par af kommunens plejehjem har det sidste års tid afprøvet forskellige velfærdsteknologiske løsninger, og nu skal der indgås indkøbsaftaler og gennemføres udbud af flere af løsningerne.
Det sidste års tid har man afprøvet en række forskellige velfærdsteknologiske løsninger på et par af kommunens plejehjem. Afprøvningen er nu afsluttet, og der har gennemført en grundig evaluering i samarbejde med et team af professionelle evaluatorer fra Deloitte og Spitze & Co. Det skriver kommunen på sin hjemmeside.

Formålet med evalueringen har været at skabe grundlag for beslutning om, hvilke teknologiske løsninger, der med fordel kan udrulles til kommunens øvrige plejehjem. Evalueringen viser, at de enkelte teknologier har en positiv effekt på borgernes livskvalitet og medarbejdernes arbejdsmiljø. Flere teknologier indeholder desuden et driftsmæssigt potentiale.

På baggrund af evalueringen, har Rådmand og chefteam for Sundhed og Omsorg besluttet, at der i første omgang implementeres toiletsæder med skylle- og tørrefunktion (bidétsæder) på alle kommunens plejehjem. Der skal gennemføres udbud vedrørende forskellige typer af toilet-badestole med elektriske funktioner samt forflytningsplatforme. Inden en endelig beslutning om udrulning af de teknologier, som kræver et digitalt netværk, skal der gennemføres en analyse af behovet for en fremtidssikret it-infrastruktur. Flere af teknologierne vil blive optaget på Aarhus Kommunes APV-liste, så snart der er indgået indkøbsaftaler, skriver Aarhus Kommune på sin hjemmeside.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093