23948sdkhjf

Roskilde skal udvikle koncept for genoptræning

Træningsafsnittet i Roskilde Kommune skal bl.a. arbejde med at nedbringe ventetiden til genoptræning, optimere træningsforløb og indkøbe træningsudstyr og velfærdsteknologi.
Roskilde Kommune har fået midler fra Sundheds- og Ældreministeriet til at udvikle et koncept for indsatsen på genoptræningsområdet, som andre kommuner også kan gøre brug af det. Det skriver kommunen på sin hjemmeside.

Træningsafsnittet i Roskilde Kommune skal blandt andet arbejde med at nedbringe ventetiden til genoptræning, optimere træningsforløb og indkøbe træningsudstyr og velfærdsteknologi.

I Roskilde kommer borgerne hurtigt til genoptræning efter en indlæggelse. Der er i gennemsnit tre dages ventetid.

-Men vi har brug for at optimere træningsforløbene yderligere, så vi får mere genoptræning for de samme penge. Dels ser vi en stigning i antal borgere, der har brug for hjælp, dels oplever vi, at genoptræningsbehovet hos den enkelte bliver stadig større, fortæller han.

Et fokusområde er også at få afsluttet genoptræningen, så snart borgerens mål med træningen er nået. I dag bruger Træningsafsnittet meget tid på at finde ud af, hvilke tilbud især ældre borgere skal videre til. Mange gange eksisterer det rigtige tilbud ikke. Derfor skal nogle af pengene bruges til at etablere nye træningstilbud:

- Vi vil gerne se på, om det kan lade sig gøre at stable nye træningshold på benene, som borgerne kan melde sig på, når de har afsluttet den egentlige genoptræning – meget gerne drevet af frivillige, hvis der er interesse for det, siger Morten Gjerskov.

Sundheds- og Ældreministeriet har bevilget 1.290.993 kr. i perioden 2016 til 2018.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078