23948sdkhjf

Demens: Træning i hjemmet forsinker ikke tab af funktionsevne

En individuelt indrettet demensindsats kan dog mindske forstyrrelser i adfærd hos hjemmeboende borgere med demens.
Nyt amerikansk klinisk forsøg viser, at ergoterapeutisk træning af praktiske færdigheder i hjemmet ingen sikker indflydelse har på det gradvise tab af funktionsevne ved Alzheimers sygdom. Det til trods for, at tidligere forskning har givet håb om, at ergoterapeutisk træning i hjemmet måske kunne bidrage til at mindske det gradvise tab af praktiske færdigheder.
Det skriver Nationalt Videnscenter for Demens i dag på baggrund af et kontrolleret klinisk forsøg.

"... forskere fra Indiana University Center for Aging Research i USA har gennemført en undersøgelse, hvor 180 hjemmeboende ældre og deres pårørende via lodtrækning blev fordelt til to grupper. Begge grupper modtog hjemmepleje baseret på den såkaldte collaborative care model, der kan beskrives som en individuelt tilpasset plejeindsats ... men som tillæg til hjemmeplejen modtog den ene gruppe - interventionsgruppen – også ergoterapeutisk træning i hjemmet i op til 24 gange på to år," skriver videnscenterfordemens.dk.

Da forsøgets data blev opgjort sås ingen signifikante forskelle mellem de to grupper. Begge grupper udviste et gradvist og omtrent lige stort tab af funktionsevne over tid svarende til, at træningen ikke gjorde den store forskel. Til gengæld har tidligere forsøg vist, at en individuelt tilpasset plejeindsats i hjemmet er gavnlig.

"... selvom resultatet umiddelbart virker skuffende, kan man ikke konkludere, at ergoterapeutisk træning i hjemmet er omsonst," skriver videnscentret. http://www.videnscenterfordemens.dk/forskning/forskningsnyheder/2016/12/hjemmetraening-forsinker-ikke-tab-af-funktionsevne/?utm_source=facebook&utm_medium=indlaeg&utm_term=hjemmetraening&utm_content=nyhed&utm_campaign=uge452016
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093