23948sdkhjf

Pris til Regionshospitalet Silkeborg

For fjerde år i træk tager Regionshospitalet Silkeborg prisen hjem som Danmarks bedste mindre hospital. Kåringen bygger på Dagens Medicins store analyse ”Danmarks Bedste Hospital”.
I dag kårer Dagens Medicin Danmarks Bedste Hospital. For fjerde år i træk tager Regionshospitalet Silkeborg prisen hjem som Danmarks Bedste Hospital mindre hospital.

Kåringen bygger på Dagens Medicins store analyse ”Danmarks Bedste Hospital”, som sammenligner hospitalernes behandlingskvalitet, omdømme og patienternes tilfredshed. Også i 2013, 2014 og 2015 toppede Regionshospitalet Silkeborg listen over de mindre hospitaler.

- Det er fantastisk, at vores medarbejdere og ledere for fjerde år i træk tager denne pris hjem. Anerkendelsen er fuldt fortjent. De gør hver dag et kæmpe arbejde for at udvikle hurtigere og mere sammenhængende forløb for patienterne, siger lægefaglig direktør, Michael Braüner Schmidt.

Regionshospitalet Silkeborg er topscorer blandt de mindre hospitaler i behandlingskvalitet og patienttilfredshed med 95,1 og 99 point af 100 mulige. Dagens Medicins læsere placerer Regionshospitalet Silkeborg næsthøjest, hvad angår omdømmet, hvor hospitalet scorer 93 point.

- Regionshospitalet Silkeborg er et udviklingshospital, som skubber til hele sundhedsvæsenet ved at arbejde på tværs af faggrupper og specialer og sammen med kommuner og praktiserende læger. Det er en imponerende indsats og særlig innovationsdrivkræft, der ligger bag dette resultat, siger sygeplejefaglig direktør Tove Kristensen.

Regionshospitalet Silkeborg er også Danmarks bedste på tre behandlingsområder. Disse tæller behandling af hjertesvigt, lindrende behandling for kræftpatienter og behandling af rygsøjlegigt.

- Dagens Medicin sammenligner Regionshospitalet Silkeborg med andre hospitaler på i alt 11 behandlingsområder. For 9 ud af disse 11 ligger vi på over 90 ud af 100 mulige point – med 100 point på de tre områder. Det er rigtig flot gået, siger hospitalsdirektør, Lars Dahl Pedersen.

Dagens Medicins chefredaktør, Nicolai Döllner, besøger i dag hospitalet og overrækker diplom og statuette som det synlige bevis på hæderen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096