23948sdkhjf

Nu åbner Nordjyllands største privathospital i Aalborg

Danmarks største private hospitalskæde Aleris-Hamlet Hospitaler er netop ved at færdiggøre udvidelsen af hospitalet på Sofiendalsvej i Aalborg, og dermed er Nordjyllands største privathospital en realitet.
I slutningen af 2015 blev Teres Hospitaler opkøbt af Aleris-Hamlet Hospitaler og blev dermed samlet til en hospitalskæde med to adresser i Aalborg – en i Kennedy-Arkaden og en på Sofiendalsvej i den sydlige ende af byen.

Men nu bliver alle aktiviteterne samlet på Sofiendalsvej, hvor en udvidelse på 1.200 kvadratmeter giver plads til Nordjyllands største og mest moderne privathospital, hvor der er investeret i de bedste rammer for både patienter og medarbejdere.

- Behovet for sundhedsydelser stiger konstant i takt med, at nordjyderne bliver ældre og lever længere. Vi har derfor brug for at udvide med en tredje operationsstue, flere konsultationsrum samt en større opvågningsstue, der tilsammen skal være med til at sikre hurtig behandling til et forventet større antal patienter de næste år, fortæller Michael Gram Kirkegaard, der er direktør for Aleris-Hamlet Hospitaler i Vestdanmark.

Flere specialer

Det nye hospital bliver dobbelt så stort som hidtil, og derfor vil det i løbet af 2017 blive muligt at tilbyde flere specialer.

- Det er forventningen, at de nye specialer og behandlingsmuligheder skal være med til at drive vores forretning frem, så vi samlet set får flere patienter. Udvidelsen skal også sikre, at vi fortsat har fokus på en meget høj patienttilfredshed, hvor næsten alle i dag vil anbefale Aleris-Hamlet Hospitaler til deres netværk, siger hospitalsdirektøren.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094