23948sdkhjf

Borgmesterbesøg på plejehjemmet

Odenses nye borgmester indleder årets første arbejdsdag med et besøg på Havebæk Plejecenter med fokus på de ældre og for at tale trivsel med de ansatte.
Havebæk Plejecenter får i dag besøg af Odenses nye borgmester. Besøget er det første af en række velfærdsbesøg på bl.a. plejecentre og skoler, som borgmesteren vil bruge til at lytte og få gode råd om velfærd fra brugere og medarbejdere.

Odenses nye borgmester Peter Rahbæk Juel vil bruge byens positive udvikling som afsæt til at styrke velfærden for børn og ældre. Velfærdsbesøgene handler først og fremmest om at lytte til brugere og medarbejdere for at få et detaljere indblik i, hvad der skal til for at styrke den kommunale velfærd til børn, udsatte børn, ældre og handicappede. Og det første besøg finder sted i dag på Havebæk Plejecenter.

For at styrke velfærden i byen vil Peter Rahbæk Juel stille sig aktivt bag implementeringen af det Velfærdsværn i kommunens budget for 2017, der omfordeler 50 mio. kr. fra den kommunale administration til ansatte, der arbejder med den nære velfærd tættest på borgerne. Dertil kommer den skattestigning på ét procentpoint, af forligspartierne kaldet ’velfærdsprocenten’, som de næste år udløser 300 mio. kr. som alle er øremærket til flere hænder på velfærdsområderne.

- Nu skal jeg ud og have gode råd fra brugere og medarbejdere. Noget af det, jeg vil være særligt opmærksom på er, hvordan vi kan sikre højere trivsel og færre sygedage blandt de medarbejdere, der leverer velfærden. Men vi skal også skabe rum til at finansiere højere kvalitet i vores velfærd. Vi er på vej til at sikre flere indtægter, fordi vores virksomheder er i en god udvikling, hvor de skaber job. Samtidig har vi velfærdsprocenten, der alene går til bedre velfærd for børn, udsatte børn, ældre og handicappede. Derudover skal vi også målrettet udmønte beslutningen om Velfærdsværnet i dette års budget, der flytter midler fra administrationen til de medarbejdere, der i det daglige leverer velfærden tæt på borgerne. Det er den helt rigtige prioritering, siger Peter Rahbæk Juel.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.244