23948sdkhjf

Projekt: Ny indsats for kræftpatienter

Lektor Karen la Cour, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, har modtaget 392.428 kr. fra TrygFonden til et projekt, der gennemføres i samarbejde med seniorforsker Åse Brandt, Socialstyrelsen. Projektet skal hjælpe mennesker med fremskreden kræft til bedre at kunne klare hverdagens aktiviteter i hjemmet.

Mennesker med fremskreden kræft lever i dag længere med sygdommen end tidligere, men har ofte problemer med at klare sig i dagligdagen. Projektet skal udvikle og afprøve en kommunal indsats, der gør den sidste tid så værdig som mulig og med størst mulig selvbestemmelse. Indsatsen er især baseret på de kommunale ergoterapeuter, der bl.a. hjælper patienten med prioritering af aktiviteter og ressourcer, tilpasning af arbejds- og hvilestillinger samt udlevering af og instruktion i hjælpemidler. Det er vigtigt, at patienten får hjælp hurtigt, og at indsatsen løbende kan tilpasses efter behov.

Projektet er et lodtrækningsforsøg med 272 deltagere med meget forskelligt funktionsniveau. Deltagerantallet var oprindeligt 180, men det var nødvendigt at øge det til 272 for med tilstrækkelig sikkerhed at kunne vurdere, om den kommunale indsats har en positiv effekt. Effekten måles på patienternes daglige aktivitetsniveau og livskvalitet. Desuden gennemføres en samlet økonomisk analyse af indsatsen samt en analyse af resultaterne hos forskellige typer af patienter.

Kræftens Bekæmpelse støtter også projektet med et tilsvarende beløb.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078