Ældreråd i kommuner sætter fokus på plejehjemstilsyn
DANSKE ÆLDRERÅD har indkaldt til fem landsdækkende temadage.
Efter en lovændring i sommeren 2016, har tilsynsmyndigheden for landets ca. 1000 plejehjem gennemført 14 besøg på fire måneder. Det synes af meget få tilsyn for de svageste ældre, lyder det fra DANSKE ÆLDRERÅD, der er landsorganisation for ældreråd i kommunerne. DANSKE ÆLDRERÅD frygter, at de færre tilsyn kan betyde, at der sker flere fejl på plejehjem. Hidtil har ældreråd gennem en skriftlig tilsynsrapport haft indsigt i kvalitet og indsats på det enkelte plejehjem og kunnet drøfte dette med social- og sundhedsudvalget i kommunen. Den viden og mulighed for dialog går tabt ved de færre tilsyn.
DANSKE ÆLDRERÅD har indkaldt til fem landsdækkende temadage med titlen ’Tilsyn i ældreplejen’. På temadagene vil Styrelsen for Patientsikkerhed redegøre for, hvordan ældreråd i kommunerne fremover kan holde sig ajour med kvalitet og indsats på plejehjemmene.
- Enhver beboer skal kunne føle sig tryg ved at bo på plejehjem, udtaler Bent Aa. Rasmussen, formand for DANSKE ÆLDRERÅD.
- Jeg håber, at indførelse af faste læger på plejehjem betyder, at bortfaldet af det hidtidige tilsyn ikke skaber fatale eksempler for beboere på plejehjem, siger han.