23948sdkhjf

Kinnerup Care begærer sig selv konkurs

Helle Kinnerup-Christensen har idag selv begæret sin private plejevirksomhed konkurs ved Skifteretten i Helsingør.
Helle Kinnerup-Christensen har idag 12. januar 2017 anmodet Skifteretten om opløsning af den private plejevirksomhed Kinnerup Care.

Indehaver og direktør, Helle Kinnerup-Christensen, bekræfter overfor Magasinet Pleje, at hun har valgt at lukke virksomheden grundet manglende omsætning og ringe fremtidsperspektiv.
- Jeg har mistet mine kontrakter, bl.a. på baggrund af, at Region Hovedstaden har valgt at hjemtage den respiratoriske overvågning. Og vi har ikke vundet nogen af de seneste kommunale udbud, siger Helle Kinnerup-Christensen.

Kinnerup Care har eksisteret i 21 år og har bl.a. udbudt vikarer og respiratoriske hjælpere til kommuner og regioner.

Helle Kinnerup-Christensen påpeger overfor Magasinet Pleje, at hun har betalt alle ansatte, og at både pension, feriepenge og kørepenge er godtgjort.

- Jeg har drevet en sund forretning i 21 år, og det har betydet meget for mig at behandle alle mine medarbejdere og kreditorer ordentligt. Alle har fået deres penge, virksomheden er solvent, men jeg er nødt til at tage konsekvensen af, at der ikke ligger en fremtid for Kinnerup Care.

[b]Gået efter bogen[/b
]FOA, som er fagforening for ca. 20 af Kinnerup Cares nu tidligere ansatte, ved besked om lukningen. Formand for FOA Nordsjælland siger således til Magasinet Pleje idag, at de er gået ind i sagen.

- Kinnerup Care har forsøgt at afvikle virksomheden på en fornuftig måde og er ikke blot stoppet fra den ene dag til den anden, og ladt ansatte og handicappede i stikken. Som det ser ud nu, har alle ansatte fået deres løn for december. Hvis nogen efter opgørelsen har penge til gode, overdrager vi sagen til Lønmodtagernes Garantifond, siger Lene Lindberg.

Alle ansatte er fulgt med de handicappede, de har været hjælpere for, og alle ansatte er efter Helle Kinnerup-Christensens viden i arbejde igen.

Helle Kinnerup-Christensen er sammen med konkursbegæringen fratrådt som administrerende direktør.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.441