Medicovirksomheder vil gøre livet nemmere for sygehusene
Med gips-bandage til ældre og teknologi til opsamling af patient-data har to virksomheder gjort sygehusene nysgerrige efter deltagelse i Danish Tech Challenge.
Gips-bandagen fra virksomheden Straxfix tillader sygehuspersonalet at lægge gips på en arm eller et ben i eget tempo. Gipsen hærder nemlig først, når personalet ønsker det. En stor fordel, hvis man f.eks. har at gøre med urolige ældre. Foto. Scion DTU
Et par af de virksomheder, der kæmper om sygehusenes gunst, kæmpede i 2016 også om at vinde årets Danish Tech Challenge på Scion DTU, som også Industriens Fond står bag.
Virksomhederne Straxfix og MedHub IVS har udviklet en ny type gips og et ur, der kan opsamle og levere information. To idéer, der kan gøre livet nemmere for sygehuspersonalet
- Begge projekter har mødt stor interesse fra sygehusvæsenet i Danmark. Årsagen til det er kombinationen af, at der brug for nye løsninger i et presset sygehusvæsen, og at personalet består af en generation af unge, der er vant til nye teknologier, siger direktør i både Straxfix Technology og MedHub IVS, Frode Lundsten, der kommer fra Lightstone Investments.
Den nye gips, som Straxfix Technology har udviklet, er en gips-bandage, som giver sygehuspersonalet mulighed for at lægge bandagen i deres eget tempo. Med de løsninger, der findes idag, skal lægen eksempelvis skynde sig, fordi nogle bandager stivner efter 90 sekunder.
- Med Straxfixs løsning kan personalet arbejde roligt og selv bestemme, hvornår bandagen er klar til at hærde, hvilket i øvrigt kun tager 30 sekunder. Produktet er særligt godt til børn og ældre personer, der har svært ved at holde sig stille, siger Frode Lundsten.
Straxfixs prototype er allerede blevet afprøvet på Aarhus Universitetshospital med succes, og de går på det danske marked i år. Det samme forventer MedHub IVS at gøre med en teknologi, der kan opsamle og videresende data om patienter via en eller flere sensorer sat på patienten.
- Forsøg med telemedicin viser, at kommunikationen ofte kikser. Det har MedHub en løsning på. Hvis en patient eksempelvis har hjerteproblemer, så sætter lægen nogle sensorer på vedkommende, der derefter ofte er bundet til en hospitalsseng. Men ikke med MedHubs løsning. Kommunikationen i løsningen er så stærk, at den kan sende data til lægerne, selv hvis de tager hjem fra hospitalet, siger Frode Lundsten.
Frode Lundsten kommer fra Lightstone Investments, der er specialiseret i at hjælpe startupvirksomheder. Alligevel har Straxfix og MedHub fået rigtig meget ud af at deltage i Danish Tech Challenge, mener Frode Lundsten:
- Det har for det første været inspirerende at være på Scion DTU med adgang til alt den viden, som DTU har. Dernæst har det været godt at være med i Danish Tech Challenge, hvor man meget systematisk uge for uge i fire intense måneder kommer igennem vigtige emner. Danish Tech Challenge har betydet, at vi har gjort et kvantespring som team, siger Frode Lundsten.
Som deltager i Danish Tech Challenge har de to virksomheder blandt andet været i USA med Scion DTU. Her har de talt med de amerikanske myndigheder og ved nu, hvordan de skal gå på det amerikanske marked. Og at Danish Tech Challenge består af 20 meget forskellige hardware virksomheder, lige fra smart light til fibernet, har kun været givende.