I løbeskoene for mennesker med demens
Alzheimerforeningen er for første gang er repræsenteret i velgørenhedsløbet YOU RUN til foråret.
Alzheimerforeningen er gået sammen med YOU RUN med håbet om at skaffe flere midler til det arbejde, som handler om at forbedre vilkårene for mennesker med demens og for pårørende og til forskning, skriver foreningen på sin hjemmeside .
- For os er YOU RUN et relevant fundraising tiltag, som samtidig kan skabe ekstra meget opmærksomhed på vores sag. Ikke mindst fordi meget tyder på, at fysisk aktivitet har en effekt, også på udviklingen af disse sygdomme, siger fundraising-konsulent Klavs Lunding-Sørensen, som fortæller, at deres første hold kommer til at bestå af Demensvenner og andre som gerne vil bakke op om sagen.
Hver deltager sætter et personligt mål for sit løb og for at samle penge ind i sit netværk til fordel for mennesker med demens. Indsamlingen foregår online og er åben helt frem til den officielle løbsdag d. 30. april 2017. De første løbere, der bakker op om mennesker med demens, har allerede meldt sig.