Ny fødevarefagmesse melder alt udsolgt
Alle Madværkstedets 136 stande er revet væk
Der bliver fuldt hus, når den nye fagmesse Madværkstedet foregår i Lokomotivværkstedet i København 21. og 22. marts. Alle messens 136 stande er revet væk, oplyser arrangøren, MCH Messecenter Herning.
Hun lover, at der bliver masser af inspiration for alle på en messe, som er spækket med udstillinger, oplevelser, inspiration og networking for både besøgende og udstillere.
Håndplukkede udstillere
Et omdrejningspunkt på messen bliver Det Levende Madværksted, hvor omkring 30 forskellige udstillere over to dage vil vise deres nye produkter, tilberede måltider og holde inspirerende workshops.
- Sessionerne i Det Levende Madværksted bliver hjertet af messen. Her har vi håndplukket en række udstillere, som får mulighed for at fremvise deres produkter i de bedst tænkelige rammer. De vil med garanti gøre sig umage, og vi glæder os til at fremvise et program, som ikke er set før, siger Carina Høgsted Kirkegaard.
Madværkstedet skal fra i år og derefter i alle ulige år supplere Nordens største fødevaremesse, Foodexpo i Herning.