Den langsommeste kommune var 81 uger om at godkende en handicapbil
Gode eksempler skal gøre sagsbehandlingstiderne kortere i sager om handicapbiler. Ankestyrelsen har udgivet ny rapport med eksempler.
Ankestyrelsen har derfor udarbejdet en rapport med eksempler på best practice, som skal hjælpe kommunerne med at nedbringe sagsbehandlingstiden i bilstøttesager.
Børne- og socialminister Mai Mercado siger:
- Jeg er glad for, at kommunerne nu har fået et konkret redskab til at få bragt sagsbehandlingstiderne i disse sager ned. Det er ikke fair, at nogle borgere får behandlet deres ansøgning om støtte til køb af handicapbil langsommere end andre borgere, bare fordi de bor i en anden kommune. Så jeg vil opfordre de kommuner, som har lange sagsbehandlingstider, til at lade sig inspirere af de metoder, som i andre kommuner er med til at holde sagsbehandlingstiderne nede.
Ankestyrelsens bilstatistik viser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid varierede i 2015 fra 11,79 uger i den hurtigste kommune til 81,13 uger i den kommune, der var længst tid om at behandle sagerne. (Efter servicelovens § 114.)
I rapporten, der kan hentes her , kan man finde eksempler fra bl.a. Glostrup og Vejle Kommune.