DM i Skills: Så går det snart løs i Aalborg
26.-28. januar 2017 er der DM i SOSU. Her kan de besøgende blive klogere på de mange muligheder, en social- og sundhedsuddannelse giver.
Begivenheden, der finder sted den 26.-28. januar 2017 i Gigantium i Aalborg, er en oplagt mulighed for unge, forældre, lærere og andre interesserede for at se og prøve, hvad det vil sige at være inden for social- og sundhedsfaget og høre mere om de to nye social- og sundhedsuddannelser, der netop er trådt i kraft.
Den 1. januar blev der nemlig to selvstændige uddannelser, social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent, med hver sin faglige profil.
- Social- og sundhedsuddannelserne er blandt de mest populære erhvervsuddannelser, og det er vigtigt, at den tendens fortsætter, hvis der skal være nok, der uddanner sig i professionel pleje og omsorg. Derfor vil vi gerne vise den store faglighed, man får med en social- og sundhedsuddannelse, og gøre opmærksom på de mange døre, som en social- og sundhedsuddannelse åbner. Det gælder både i forhold til at udvikle sig inden for faget, mulighederne for videreuddannelse og mangfoldigheden af de opgaver, man varetager i jobbet, siger sekretariatschef hos Danske SOSU-skoler, Michael Esmann.
Fagligheden og mangfoldigheden af opgaver får de besøgende en smagsprøve på ved SOSU-scenen, hvor 10 social- og sundhedsassistent-elever fra forskellige dele af landet i konkurrence, demonstrerer deres kunnen inden for faget.
Parvis interagerer de med skuespillere, der indtager roller som borgere med blandt andet demens, depression og stomi.
Deltagerne har trænet hårdt og er godt forberedte på de i alt fem opgaver, de skal igennem i de tre dage, konkurrencen varer. Men lige som i virkeligheden vil eleverne støde på uforudsete udfordringer undervejs. Der er høj faglighed, spænding og kampgejst, når de fem hold på skift indtager scenen.
Se med LIVE på nettet Danske SOSU-skoler sender live fra konkurrencerne på scenen i alle tre dage, så folkeskoler i hele landet kan få gavn af den alternative uddannelsesvejledning.
Følg med her.
Fakta
Over 50 erhvervsuddannelser deltager på DM i Skills.
350 elever deltager og ca 70.000 besøger årligt konkurrencerne.
DM i Skills er altid åben for alle interesserede, og der er gratis adgang. Live stream og program for konkurrencerne på SOSU-scenen. Om Danske SOSU-skoler Danske SOSU-skoler er foreningen for ledere på institutioner, der udbyder grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Foreningen har 17 medlemsskoler. 1 på Færøerne og 16 i Danmark. Flere af skolerne i Danmark har afdelinger i deres lokalområde, så der er sikret en god geografisk spredning i udbuddet af social- og sundhedsuddannelser i Danmark. Danske SOSU-skoler er ledernes og skolernes politiske interesseorganisation og er f.eks. høringsberettigede for social- og sundhedsskolerne. Foreningen tegnes af bestyrelsen og understøttes af sekretariatet. Danske SOSU-skoler har en god tradition for meget engagerede medlemmer, der deltager aktivt i udviklingen af uddannelserne, både lokalt og nationalt.