23948sdkhjf

16 millioner til demensvenlige plejeboliger

39 kommuner får penge til at nyindrette og ombygge plejeboliger.
Demensvenlige gulve, ændret belysning og sansehaver.

I alt 48 projekter får nu penge fra satspuljen til mere demensvenlige plejeboliger.

Det skriver Sundheds- og Ældreministeriet på sin hjemmeside.

16 millioner kroner er på vej fra Sundheds- og Ældreministeriet til at nyindrette og ombygge plejeboliger til gavn for mennesker med demens. De 16 millioner kroner er anden udmelding af i alt 48 millioner kroner, som satspuljepartierne i 2015 afsatte til mindre ombygninger og nyindretning af plejecentre, så de fysiske rammer i højere grad imødekommer de særlige behov, som mennesker med demens har, og 39 kommuner har i denne omgang fået tilsagn om penge fra puljen. De skal blandt andet gå til at lave særlige demensvenlige gulve, ombygge køkkener, ændre belysningen, mindske støjen i fællesarealer og lave sansehaver, og i én kommune vil man gøre døren ind til demensramtes lejligheder genkendelig ved at sætte barndomshjemmets gamle dør op i stedet.

- Projekterne viser, at der er en stor lyst til at gøre livet lettere for mennesker med demens og dermed gøre Danmark til et demensvenligt samfund. Det fokus er så vigtigt for de mange mennesker med demens og deres pårørende, siger ældreminister Thyra Frank.





Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093