23948sdkhjf

To millioner kroner skal i Favrskov hjælpe ensomme ældre

- Ensomhed er en mere usynlig sundhedsrisiko end rygning og alkohol, men den kan være lige så farlig, siger formand for Social- og sundhedsudvalget, Lone Jeppesen Glarbo (V).
Favrskov får to millioner kroner til at hjælpe ensomme ældre. Det er Sundhedsstyrelsens pulje ”Styrket indsats mod ensomhed for ældre, der modtager meget hjemmehjælp”, der støtter nyt projekt i Favrskov Kommune, der skal forebygge ensomhed blandt ældre.
Hjemmehjælperne i Favrskov tager med projektet en ny, mere systematisk metode i brug for bedre at kunne opdage, hvilke ældre der har risiko for at blive ensomme. Hvis hjemmehjælperen vurderer, at den ældre er eller har risiko for at blive ensom, får han/hun en samtale med en aktivitetsmedarbejder. Her får den ældre hjælp og sparring til at skabe mere socialt samvær og deltage aktiviteter.
Samtidigt skal samarbejdet med de frivillige organisationer styrkes, så medarbejderne hurtigt kan matche borgerne med de tilbud, der passer bedst til dem.

Formand for Social- og sundhedsudvalget, Lone Jeppesen Glarbo (V), glæder sig over, at Sundhedsstyrelsen har givet midler til ensomhedsprojektet.
- Ensomhed er en mere usynlig sundhedsrisiko end rygning og alkohol, men den kan være lige så farlig. Vores projekt vil forhåbentligt gøre det nemmere at fange ensomhed i opløbet. På den måde kan vi i tæt samarbejde med de dygtige frivillige organisationer hjælpe vores ældre borgere i Favrskov til et bedre og lykkeligere liv, siger udvalgsformanden.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096