23948sdkhjf

Indvielse af nyt sygehus i Vejle

Det nye psykiatriske sygehus i Vejle med en anlægssum på 430 mio. kroner bliver indviet i dag. Byggeriet er gennemført som OPP-projekt
Team OPP og Region Syddanmark indvier i dag, fredag 3. februar, det første offentlig-private psykiatri-sygehusbyggeri i Danmark.

Byggeriet er 17.000 kvm stort og huser Psykiatrisk Afdeling Vejle samt Børne- og Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium Vejle.

De nye rammer skal løfte den psykiatriske behandling og bidrage til mere fysisk aktivitet, forebyggelse af tvang og mere inddragelse af patienten, ifølge regionen.

- Det er et fantastisk hus, vi står med nu, og de fine rammer vil give et markant løft af behandlingen og bedre kunne matche den udvikling, der er i gang i psykiatrisygehuset lige nu med forebyggelse af tvang, nye arbejdsformer med integrerede afsnit, sanseintegration, fysisk aktivitet og meget mere. Det vil komme både medarbejdere, patienter og deres pårørende til gode, siger regionsrådsformand i Region Syddanmark, Stephanie Lose (V) i en pressemeddelelse.

Psykiatrisk Afdeling Vejle
Byggeriet er et af de største OPP-projekter herhjemme, og parterne i konsortiet Team OPP har stor erfaring fra en række af andre OPP-projekter, lyder det i pressemeddelelsen.

- Den nye psykiatriske afdeling beviser, at der skabes innovative resultater og effektive løsninger, når offentlige og private forener kræfterne. Vi glæder os over at kunne overdrage regionen et fremtidssikret projekt, der afleveres til tiden, til den rette pris og med en langsigtet og totaløkonomisk helhedsløsning for drift og vedligehold, siger afdelingsdirektør Lars Olaf Larsen fra ejendomsselskabet Deas på vegne af Team OPP. Ved at gennemføre projektet som OPP står de fysiske rammer færdige tre år tidligere, end hvis Region Syddanmark selv skulle have bygget og finansieret afdelingen.

Region Syddanmark har de seneste år bygget nye fysiske rammer til psykiatriske patienter og medarbejdere i hele regionen. Erfaringer fra de nye afdelinger i blandt andet Aabenraa og Esbjerg er taget med og videreudviklet i Vejle, blandt andet erfaringer omkring døgnrytmelys, integrerede afsnit og forebyggelse af tvang.

Medarbejdere og patienter flytter ind i det nye byggeri i løbet af næste uge.

munk

Konsortium – Team OPP
Investorer: PKA, PensionDanmark og Sampension
Totalentreprenør: MT Højgaard
Drift og vedligehold: Deas (de første 25 år)
Arkitekt: Arkitema
Rådgivende ingeniør: Moe
Bestiller: Region Syddanmark


Nyt psykiatrisk hospital
Døgnpsykiatri fra Kolding og Vejle samles i det nye byggeri på Nordbanen 5 i Vejle. Byggeriet er 17.000 kvm stort og huser Psykiatrisk Afdeling Vejle samt Børne- og Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium samt psykiatrisk akutmodtagelse, mobil skadestue og et børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatorium fra Kolding. De 17.000 kvm er fordelt på to etager og bygget sammen med Vejle Sygehus via en 200 meter lang gangbro. Byggeriet har en samlet anlægssum på 430 mio. kr.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111