23948sdkhjf

Demens: Malerier og genkendelige døre på plejehjem i Slagelse

Slagelse Kommune har fået puljemidler til at gøre plejecentre mere demensvenlige.
Som omtalt i Magasinet Pleje for nylig , har en række kommuner netop fået penge fra satspuljen til mere demensvenlige plejeboliger.

Blandt de 39 kommuner, der får midler fra puljen, er Slagelse Kommune. Her har plejecenter Solbakken og plejecenter Quistgården i Korsør fået i alt 532.456 kroner. til demensvenlige projekter bl.a. i form af billeder af barndomshjemmets dør på beboernes nuværende døre og maleri på indgangspartier, så risikoen, for at beboerne går ud på ikke-sikrede områder, mindskes.

- Genkendelighed er med til at gøre dagligdagen tryg og enklere for personer med demens. Derfor er vi naturligvis rigtig glade for, at vi med støtten kan gøre noget særligt for beboerne på to af vores plejecentre ved at gøre indretningen mere demensvenlig og skabe en mere hjemlig og genkendelig atmosfære for beboerne, så deres hverdag bliver nemmere, siger Lene Henriksen, centerleder på Plejecenter Quistgården.

På plejecenter Solbakken skal døren ind lejlighederne til beboere med demens gøres mere genkendelig ved at sætte folie med billede af barndomshjemmets eller døren fra beboernes tidligere hjem op på beboernes nuværende døre. For at skabe yderligere tryghed og genkendelighed skal der blandt andet også også opsættes hyggebelysning samt lys, som skal virke retningsgivende, så beboerne nemmere kan finde rundt bl.a. på badeværelserne. Der bliver også opsat særlig nattebelysning, da for høj lysintensitet om natten kan virke forvirrende på døgnrytmen for personer med demens.

Quistgården er et leve-bo miljø for personer med svær demens, og for at skabe en mere demensvenlig indretning som kan minimere risikoen for at beboerne går ud til ikke-sikrede områder, vil der blive malet store vægmalerier på indgangspartiet, så indgangen visuelt bliver nedtonet, og muligheden for at beboerne vil føle sig tiltrukket af at gå ud af indgangen til de ikke-sikrede områder vil mindskes. Samtidig vil der blive sat lydabsorberende skillevægge op i fællesrummet, som kan mindske lydgener, så beboerne med demens stadig kan være en del af fællesskabet i fællesrummet, uden at det bliver for forstyrrende for dem.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078