23948sdkhjf

Demens: Ny rådgivning skal hjælpe med hurtigere udredning i Hørsholm

Demensrådgivningen henvender sig til borgere og pårørende, der har mistanke om begyndende demens - rådgivningen holder åbent den sidste torsdag i hver måned.

På torsdag den 23. februar starter Demensrådgivningen op på Aktivitetscentret Sophielund i Hørsholm Kommune.

Demensrådgivningen er et tilbud til borgere, der har mistanke om demenslignende symptomer hos sig selv eller sine pårørende. Kommunens demenskoordinatorer giver rådgivning om alt fra pleje og omsorg, retslige forhold, støttemuligheder og aflastning for den pårørende.

- Vi håber, at vi kan medvirke til hurtigere udredning ved at vejlede borgere, der har et familiemedlem eller en ven, hvor der er mistanke om demens, siger demenskoordinator i Hørsholm Kommune Helle Nielsen, og fortsætter: - Vi vil gerne yde den fornødne støtte, således ingen er alene med tanker og bekymring om demens, hverken den demensramte eller de pårørende.

Fakta om Demensrådgivningen
Demensrådgivningen består af demenskoordinatorer Helle Nielsen og Hanne Svendsen. 
Aktivitetscentret Sophielund er åbent kl. 15.30 -17.00 sidste torsdag i måneden,
undtagen i juli og december måned.
Telefonrådgivning mandag – torsdag kl. 9-11
Rådgivningen er gratis og uforpligtende, og man kan være anonym, hvis man ønsker det.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.55