23948sdkhjf

Kommunale tilkøbsydelser rammer private pleje-firmaer hårdt

Nyt frikommune-forsøg kan undermininere de mere end 300 private pleje-firmaer, der konkurrerer med det offentlige om hjemmepleje.
De godt 300 private hjemmepleje-virksomheder vil få sværere ved at få økonomien til at hænge sammen, når fem af landets største kommuner som led i et nyt fri-kommune-forsøg får mulighed for at sælge tilkøbsydelser til borgerne.

Tilkøbsydelser som ekstra rengøring og anden praktisk hjælp leveres i dag af de private selskaber, der beskæftiger lidt over 5.000 medarbejdere. Disse hjemmeplejevirksomheder foretrækkes af mange private i konkurrence med de offentlige leverandører, men flere af dem har svært ved at få økonomien til at løbe rundt. Blandt andet fordi kommunerne tillægger prisparameteret større betydning ved udbud af ydelser end kvaliteten. Siden 2013 er 43 hjemmehjælpsfirmaer gået konkurs.

Hos erhvervsorganisationen Dansk Erhverv vender man sig kraftigt mod de nye mulighede,r som fem af landets seks største kommuner nu får.

”Det er en uskik, at kommunerne ønsker at konkurrere på et område, der ikke er offentligt. Her er jo ikke tale om visiterede pleje- eller omsorgsydelser, hvor borgeren i dag har et frit valg mellem kommuner og private leverandører. I stedet er der tale eksempelvis vinduespudsning eller hovedrengøring, som i dag er et privat marked. Det bliver for alvor kritisabelt, når vi bredt på en række velfærdsområder ser flere eksempler på, at kommunerne har endog meget svært ved at udregne prisen på egne ydelser", siger velfærdspolitisk fagchef i Dansk Erhverv, Rasmus Larsen Lindblom.

Han peger på, at Aalborg kommune er blandt de store kommuner, som aktivt har valgt at stå uden for det nye frikommuneforsøg. Aalborg Kommune har henvist til, at relativt få har ønsket at købe tilkøbsydelser hos kommunerne i tidligere frikommuneforsøg.

Ifølge lovgivningen er kommunerne forpligtet til at tilbyde private leverandører som alternativer til den kommunale hjemmepleje. Det er i den forbindelse, at fem store kommuner nu får lejlighed til at sælge ekstra.

Rasmus Larsen Lindblom fra Dansk Erhverv peger på, at der tidligere har været frikommuneforsøg med netop tilkøbsydelser hos offentlige hjemmeplejeleverandører. Men disse tilbud blev ikke brugt i noget videre omgang –angiveligt fordi kommunerens tilbud var for dyre, når de skulle regne alle deres omkostninger med. Dansk Erhverv opfordrer i stedet til, at private og kommunale samarbejder mere om at styrke selve kerneydelsen af visiterede ydelser.

Hele ældreplejen, både kommuner og private leverandører, er i dag i en rivende udvikling - med større fokus på rehabilitering og det at håndtere ofte mere komplekse borger-behov.. Hjemmeplejen bliver her andet end alene praktisk hjælp.

Den udvikling stiller ikke alene krav til kommunerne, men også til de private leverandører. Udviklingen fordrer bl.a. mere økonomisk robuste virksomheder. Det er bl.a. den udvikling, der nu modvirkes ved at kommunerne egne aktører selv får lov at levere tilkøbsydelser i store kommuner som København, Aarhus, Odense, Esbjerg og Randers.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109