23948sdkhjf

Tønder vil matche Demensvenner i et-årigt projekt

I Tønder går de skridtet videre med Demensvennerne. Her skal nyt projekt med sociale aktiviteter sættes i søen.

I Tønder Kommune har omkring 600 meldt sig under fanen som Demensven - Alzheimerforeningens initiativ, der skal gøre livet med demens nemmer ei det almene samfund.

På baggrund af det store antal demensvenner er Tønder Kommune inviteret til at deltage i et etårigt projekt, hvor frivillige bliver matchet med borgere, der har let til moderat demens. 

Formålet med indsatsen er at aflaste de pårørende ved at hjælpe demensramte til at kunne fastholde aktiviteter i og uden for hjemmet.

At være Demensven er ellers ikke nødvendigvis ensbetydende med en aktiv indsats. I Tønder går de dog skridtet videre. Her skal aktiviteter eller samvær med et 'demens-match' resultere i gåture, snakke, strikke, madlavning og andet.

 - Udgangspunktet er, at Demensvennen og den demente er lige i aktiviteten. Hvis du eksempelvis elsker at fiske, kan du matche med en demensramt, der har samme interesse, og så kan I dyrke det sammen og begge få noget ud af samværet. Den demente får øget livskvaliteten, mens de pårørende får et velfortjent pusterum. Den frivillige kan dermed være med til at gøre en stor forskel med en lille indsats og opleve nærvær med et andet menneske, siger demenskoordinator Randi Schmidt Jespersen.

Tønder Kommune kickstarter Demensmatch-projektet med korte kurser, der arrangeres i samarbejde med Alzheimerforeningen. Kurset varer tre timer, er gratis og afvikles 8. marts og 27. marts.

 

 

I Tønder kommune er der ca. 800 borgere med kendt demens. Hertil kommer ca. 1.200 pårørende. Godt 600 borgere er demensvenner og har fået viden omkring demenssygdomme. Nogle har lyst til at være venlige i et uforpligtende møde, mens andre har lyst til at være sammen omkring aktiviteter.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.234