23948sdkhjf

Huntington svigter følelserne

Evnen til selvindsigt og til at opleve sit eget følelsesliv svigter, når man bliver ramt af Huntington Sygdom.

Det viser et dansk studie, skriver Nationalt Videnscenter for Demens.

Typisk forbindes Huntington med fysiske udfordringer: Udprægede bevægeforstyrrelser. Men det er også kendt at sygdommen kan påvirke hjernen. Det danske studie viser, at hjernen påvirkes på de områder, der regulerer følelsesliv, selvindsigt og forståelsen af andre menneskers følelser og motiver – også kaldet social kognition.

Det er forskere fra Nationalt Videnscenter for Demens og Institut for Psykologi ved Københavns Universitet har undersøgt sammenhængen mellem social kognition, mentale styringsfunktioner og graden af selvrapporteret psykisk forpinthed (distress) hos personer med Huntingtons sygdom.

"Hver deltager gennemgik en grundig neuropsykologisk undersøgelse af ca. tre timers varighed, der både indeholdt tests til vurdering af mentale styringsfunktioner – såkaldte eksekutive tests – og tests til vurdering af social kognition. Endvidere blev deltagerne bedt om at udfylde et spørgeskema vedrørende diverse psykiske symptomer som fx depression, angst eller somatisering. Det gav mulighed for at vurdere graden af selvoplevet psykisk forpinthed hos deltagerne," skriver Nationalt Videnscenter for Demens og fortsætter:

"I studiet sås der signifikant positiv sammenhæng mellem mentale styringsfunktioner og social kognition udtrykt ved en gennemsnitlig korrelation på 0,24. Velfungerende mentale styringsfunktioner hang sammen med velfungerende social kognition og omvendt."

Sammenhængen mellem fravær af psykisk forpinthed og nedsat social kognition virker umiddelbart overraskende for forskerne, men en mulig forklaring er, at fænomener som manglende indsigt og apati påvirker både graden af selvoplevede psykiske symptomer og social kognition.

"Fællesnævneren er med andre ord manglende følelsesmæssig reaktivitet og indlevelse - altså at være comfortably numb," skriver videnscenterfordemens.dk

Fakta om undersøgelsen

I studiet indgik 50 personer med Huntingtons sygdom rekrutteret i perioden januar 2012 til marts 2013 fra den neurogenetiske funktion ved Hukommelsesklinikken, Rigshospitalet
Aldersspændet var 24 til 75 år
Deltagerne havde en CAG repeat ≥39, en Unified Huntington’s Disease Rating Scale-99 total motor score >5, en Mini-Mental State Examination score ≥ 24, og en Montreal Cognitive Assessment score ≥ 20.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078