Multisyge er en bombe under sundhedsvæsnets økonomi
40 procent af samtlige borgere lider af to eller tre eller ti kroniske sygdomme samtidig. 80 procent af landets sundhedsudgifter går til kronisk syge.
Efter årtiers topspecialisering er sundhedsvæsnet kommet totalt til kort over for en voldsomt stor gruppe multisyge patienter, som har brug for det stik modsatte.
Frem for at sundhedsvæsnet kvæles under opgaven, forsøger danske forskere nu at dele gruppen op i mindre kategorier, som hver kræver deres løsninger.
- Hvis man åbner den store sorte boks med multisygdomme og laver nogle mindre, mere homogene undergrupper, så bliver det mere overskueligt at finde løsninger til de enkelte grupper.
Det forklarer Finn Breinholt Larsen, der er seniorforsker i folkesundhed i Region Midtjylland.
Forskerne har delt de mange multisyge op efter deres dominerende sygdom.
I den tunge top ligger komplekse luftvejssygdomme som KOL sammen med hjerte-kar-sygdomme og diabetes. Disse to grupper omfatter tilsammen fem procent af de multisyge.
- Gruppen er dårligere uddannet end gennemsnittet og har mange kroniske sygdomme oven i hinanden. Her er der virkelig brug for en tværfaglig indsats, der omfatter en række specialister, siger Finn Breinholt Larsen.
For andre grupper som hovedpinesygdomme, psykiske lidelser og muskelskellet-sygdomme, hvor mange mister deres job, anbefaler han en tidlig social- og arbejdsmarkedsindsats for at forhindre, at de mister arbejdet.
Ifølge vicedirektør i Danske Patienter Annette Wandel er sundhedsvæsnet nødt til at sadle om.
- Vi har i årtier fået et stadigt mere specialiseret og fragmenteret sundhedsvæsen, hvor det har handlet om at opdele ansvaret mellem kommuner, sygehuse og praktiserende læger. Men det efterlader nogle store huller mellem stolene, siger hun.
- En kæmpestor gruppe patienter passer slet ikke ind i den ekstreme specialisering. De har brug for, at systemerne i fællesskab laver en samlet plan netop for dem, siger hun.
/ritzau/
Kilde: /ritzau/