Fokus på løft nedsatte skader med 60 procent
I Ringkøbing-Skjern Kommune er antallet af anmeldte arbejdsskader som følge af løft og forflytninger faldet med 60 procent.
Det er et af resultaterne af en omfattende og ambitiøs indsats, hvor plejepersonale bliver uddannet i ergonomi. Der er fokus på at nedbringe de fysiske belastninger i arbejdet.
Indsatsen hedder ’Smarte Arbejdsmetoder’, og målet er blandt andet at forebygge nedslidning blandt medarbejderne. I Smarte Arbejdsmetoder dækker begrebet "ergonomi" både de fysiske og de psykiske arbejdsmiljøfaktorer.
Siden 2014 er flere end 500 ledere og medarbejdere blevet uddannet i god ergonomi. Forflytningsvejledere og arbejdsmiljørepræsentanter har været på et to-dages kursus og ledere og medarbejdere har været på et et-dages kursus. Der har været lagt stor vægt på, at kurset skal være enkelt, let forståeligt og let omsætteligt, fortæller arbejdsmiljøkonsulent i Sundhed og Omsorg, Gitte Bonde.
På kurset er de blandt andet blevet trænet i at analysere arbejdsopgaverne, inden de går i gang, så de bedre kan forudse, hvilke ergonomiske udfordringer opgaven giver. De har trænet balanceevne og intelligente arbejdsbevægelser, og de har lært om fysiske love og regler.
Indsatsen har blandt andet betydet, at der er kommet mere fokus i hverdagen på, hvor vigtigt det er, at have de rigtige hjælpemidler.
De rigtige hjælpemidler
- Der er også kommet mere fokus på, hvor vigtigt det er at få snakket om, hvordan vi gør det her og være solidarisk om de aftaler, man laver og også gøre opmærksom på, når man har en problematik, forklarer Gitte Bonde.
Det er lykkedes at gøre god ergonomi til en naturlig del af hverdagen. Alle har været afsted på kursus, så man har fået et fælles sprog, forflytningsvejlederne og arbejdsmiljørepræsentanterne har fået de Smarte Arbejdsmetoder ind under huden, og lederne er også blevet inddraget.
- Det her det er ikke raketvidenskab. Det er enkeltheden, der er kunsten, og så er det også vedholdenheden, siger hun.
Nu gælder det om at fastholde fokus på Smarte Arbejdsmetoder, forklarer Gitte Bonde. Til foråret vil der være kurser for elever og nyansatte i plejen.
Sidste år fik kommunen tre områdeterapeuter, som skal køre ud i marken og understøtte arbejdsmiljørepræsentanter, forflytningsvejledere og ledere omkring arbejdsmiljø.
- Områdeterapeuterne kommer også på et kursus i foråret og skal langsomt overtage den uddannelse, så vi ligesom sikrer os, at vi har viden her i kommunen, fortæller hun.
| Nu har man ikke længere ondt, når man går hjem fra arbejde På Fjordglimt Ældrecenter i Hvide Sande er Smarte Arbejdsmetoder blevet en del af hverdagen. Det betyder blandt andet, at man ikke længere har ondt, når man går hjem fra arbejde, fortæller personalet. Alle medarbejdere på plejehjemmet har været på kursus i god ergonomi, så man har samme udgangspunkt. - Det har været væsentligt, at vi har været afsted på én gang, fordi så kan vi løfte i flok, fortæller social- og sundhedsassistent og forflytningsvejleder Helen Bækbo. De Smarte Arbejdsmetoder har betydet, at personalet er blevet meget bevidst om deres kropsholdning, når de udfører en arbejdsopgave, man skal for eksempel ikke gå længere ud, end man kan holde balancen. De er også blevet mere opmærksomme på ikke at bruge muskelkræfter, når de eksempelvis skal forflytte en borger, fortæller social- og sundhedshjælper og forflytningsvejleder Jytte Øhlenschläger. - Vi har fået fokus på vores egen krop. Vi skal ikke gøre noget, der gør ondt. Hvis det gør ondt på vores egen krop, så er det fordi, vi gør det forkert, siger hun. Medarbejderne har også fået mere fokus på brug af hjælpemidler som for eksempel spilerdug og loftlift og på at bruge sengens funktioner.
Et af de nye redskaber, der er kommet med indsatsen, er Analysehjulet, som personalet kan bruge til at analysere en arbejdsopgave, inden de går i gang. - Man skal forberede sig inden man går ind på en stue og tænke, hvordan kommer jeg ud herfra og har brugt min krop mindst muligt. Hvordan gør jeg det her smartest for mig selv, og for borgeren selvfølgelig også, men udgangspunktet er jo ens egen krop, forklarer Helen Bækbo. Folk er rigtige gode til at sparre med hinanden og prøve at huske hinanden på de smarte arbejdsmetoder, fortæller hun. - Nogle gange har vi jo travlt, og så skal vi lige huske hinanden på, at det tager faktisk kun et halvt minut at gå rundt om den seng, og det er ikke meget tid i forhold til, at vi skåner os selv, siger hun.
Arbejdsglæde Hvad har Smarte Arbejdsmetoder betydet for dig? - Jeg synes da, det er noget federe at gå på arbejde. Jeg har ikke ondt nogen steder, når jeg går hjem, siger Helen Bækbo. - Det har betydet rigtig meget for mig, fordi jeg har dårlig hofte og ryg, og jeg mærker det hver eneste gang, hvis jeg gør noget forkert, fortæller Jytte Øhlenschläger. Smarte Arbejdsmetoder kræver italesættelse, opbakning, fastholdelse og opfølgning, fortæller enhedsleder på Fjordglimt Ældrecenter Kirstine Plesner. - Det kræver, at man kan se fordelen ved, at alle kommer på kursus på én gang, og at man hele tiden italesætter det og giver tid til, at forflytningsvejlederne kan undervise og også vedligeholde det, der er lært. Det kræver, jeg understøtter deres arbejde, og giver lov til de ressourcer, der skal bruges til det. Fordi det kommer tusindfold igen, siger hun.
|