23948sdkhjf

NAVNE: Sygehus Sønderjylland får ny direktør

Siden starten af januar har Peter Fosgrau været konstitueret administrerende direktør på Sygehus Sønderjylland.

Sygehus Sønderjylland vil også fremover have Peter Fosgrau som administrerende direktør. Siden starten af januar har han været ansat som konstitueret administrerende direktør.

- Medarbejderne på de sønderjyske sygehuse får en særdeles kompetent leder, der igennem en lang årrække har vist sig som en nærværende og lyttende direktør, der i samarbejde med den øvrige ledelse på OUH har formået at sikre en god udvikling med fine resultater. Jeg har aldrig været i tvivl om Peters kvaliteter, og han var derfor det helt oplagte valg til også at sikre fremdrift i Sønderjylland, siger regionsdirektør Jane Kraglund.

Foruden stillingerne på OUH og Nyt OUH har Peter Fosgrau været direktør på Sydvestjysk Sygehus.

Administrerende sygehusdirektør Peter Fosgrau ser frem til at fortsætte sit arbejde på Sygehus Sønderjylland – og nu i en permanent stilling.

- Sygehus Sønderjylland har rigtig mange kvaliteter og klarer sig på mange områder godt. Det seneste stykke tid har dele af sygehuset dog haft udfordringer, især med dårlig trivsel hos for mange medarbejdere. Sådan skal det selvfølgelig ikke være, og derfor er opgaven nu at genskabe et sygehus som medarbejderne kan være stolte af og som patienterne fortjener.

Peter Fosgrau bliver den øverste chef for sygehusets cirka 2.800 medarbejdere, som er fordelt på de tre matrikler Aabenraa, Sønderborg og Tønder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.331